Danmark har Talent 2018

Danmark har talent 2018 TV 2 Foto: Carsten Andersen Per Arnesen/TV 2
TV 2TV 2 TV 2 Play lørdag 20/01 TV 2 kl. 20:00

Danmark er fuld af talenter, som nu får chancen for at overraske og imponere seerne med deres sjove, skøre, fantastiske og uventede evner i alt lige fra dans, sang og musik til komik, trylleri og andre ubeskrivelige acts. ‘Danmark har talent’ er nemlig tilbage lørdag 20. januar kl. 20.00 på TV 2!

For fjerde år i træk slår værterne Felix Smith og Christopher Læssø dørene op til audition på Danmarks mest overraskende underholdningsshow i Folketeatret, hvor deltagere fra nær og fjern tropper op i håb om at komme videre i konkurrencen. De skarpe dommere er igen i år tv-manden Jarl Friis-Mikkelsen, skuespiller Peter Frödin og tidligere balletdanser Cecilie Lassen. De får i denne sæson selskab af musikeren Thomas Buttenschøn, der overtager Nabihas plads i dommerpanelet som den kyndige musikekspert.

Sus Wilkins Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Sus Wilkins 28 år, danser, model og skuespiller vikarierer for højgravide Cecilie Lassen i dommerpanelet i program 4, 5 og 6. Sus Wilkins har medvirket i filmen ‘Mesteren’ af Charlotte Sieling og har senest haft en rolle i tv-serien ‘Perfekte steder’ på TV 2 ZULU.

I ‘Danmark har talent’ er der plads til alle slags talenter. Vi hylder mangfoldigheden og giver plads til dem, som besidder et talent og har lyst til at dele det med andre. De fire dommere bestemmer i første omgang, hvem der går videre til liveshows, hvorefter det er op til seerne at stemme deres favoritter videre til den store finale. Hver dommer har én guldknap, som kan sende et act direkte videre til liveshows. Ligesom sidste år har værterne, Felix Smith og Christopher Læssø, en knap, som de igen i år kan bruge til at sende deres favorit videre med.

De senere år har ‘Danmark har talent’ budt på både forrygende tryllekunstnere, sømandsorkester, fabelagtige gymnaster og en hårdtslående trommepige. Men sæson fire bliver med garanti mindst lige så spektakulær. TV 2 lover at vi kan glæde os til blandt andet til en kvindelig sabelsluger, betagende poledance, unikke sangstemmer, akrobatik, trylleri og selvfølgelig masser af uventede overraskelser.

Forventede sendetider øvrige afsnit

TV 2TV 2 lørdag 27/01 20:00 Danmark har Talent 2018 (2:12)

TV 2TV 2 lørdag 03/02 20:00 Danmark har Talent 2018 (3:12)

TV 2TV 2 lørdag 17/02 20:00 Danmark har Talent 2018 (4:12)

TV 2TV 2 lørdag 24/02 20:00 Danmark har Talent 2018 (5:12)

TV 2TV 2 lørdag 03/03 20:00 Danmark har Talent 2018 (6:12)

TV 2TV 2 lørdag 10/03 20:00 Danmark har Talent 2018 Semifinale 1

TV 2TV 2 lørdag 17/03 20:00 Danmark har Talent 2018 semifinale 2

TV 2TV 2 lørdag 24/03 20:00 Danmark har Talent 2018 semifinale 3

TV 2TV 2 lørdag 31/03 20:00 Danmark har Talent 2018 semifinale 4

TV 2TV 2 lørdag 07/04 20:00 Danmark har Talent 2018 semifinale 5

TV 2TV 2 lørdag 14/04 20:00 Danmark har Talent 2018 Finalen

Kilde: TV 2 presse

Andre aktuelle titler på TV 2 Play

næste »

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt