Britannia - ny storserie på HBO Nordic med Nikolaj Lie Kaas

Britannia HBO Nordic Britannia med Nikolaj Lie Kaas
*HBO Nordic 10 Afsnit Fra fredag 19/01

Danske Nikolaj Lie Kaas har en af hovedrollerne i den nye episke dramaserie Britannia, der tager udgangspunkt i år 43 e. Kr., hvor den romerske hær går i land i Storbritanien for at udvide Romerriget mod nord.

I år 43 e. Kr. kæmper den romerske hær målrettet for at erobre Storbritannien og udvide Romerriget mod nord. De keltiske klaner præges af indbyrdes stridigheder, men den frygtløse prinsesse Kerra (Kelly Reilly fra True Detective) må begrave stridsøksen og lære at samarbejde med sin ærkerival, dronning Antedia (Zoë Wanamaker fra Harry Potter and The Philosopher’s Stone), hvis briterne skal gøre sig forhåbninger om at modstå den romerske invasion. De keltiske klaner og druider slår sig sammen mod romerne, og Kerra tvinges ind i sit livs vigtigste rolle som spydspids for briternes kamp mod den mægtige romerske hær.

Danske Nikolaj Lie Kaas har også en fremtrædende rolle i Britannia. Han portrætterer den skruppelløse keltiske druide Divis, der som den eneste har forudset den romerske invasion.

I rollen som den romerske hærfører Aulus Plautius ses engelske David Morrissey, der for nogle år siden brillerede i rollen som The Governor i AMC’s dramaserie The Walking Dead. I Britannia portrætterer han den stærke og ukuelige hærfører Aulus, der insisterer på at lede de invaderende romerske tropper mod sejr i det samme landområde, hvor Julius Cæsar kapitulerede i forbindelse med Gallerkrigene hundrede år forinden. Aulus’ mission er imidlertid i fare, for han gemmer på en mørk hemmelighed, der kan kan få konsekvenser for hele den romerske hær.

Britannia, som er skabt af den prisvindende britiske filmistruktør og manuskriptforfatter Jez Butterworth, er Skys mest ambitiøse dramaproduktion til dato.

Serien er spækket med action og drama og er produceret af Vertigo Films (Bronson, Monsters) og Neal Street Productions (Penny Dreadful, Call the Midwife). James Richardson fra Vertigo Films er executive producer sammen med Sam Mendes, Pippa Harris og Nicolas Brown fra Neal Street Productions samt Anne Thomopoulos (Rome, Band of Brothers). Serien er produceret af Star Wars-produceren Rick McCallum, og Jez og Tom Butterworth (Fortitude, Tin Star) er hovedforfattere sammen med Richard McBrien (Spooks, Merlin). Uden for USA er det Sky Vision, Skys internationale produktions- og distributionsenhed, der har de internationale distributionsrettigheder.

Alle ni episoder i sæson 1 af Britannia bliver tilgængelige på HBO Nordic den 19. januar.

Video Thumbnail
Britannia: Trailer
Kilde: HBO Nordic presse

Andre aktuelle titler på HBO Nordic

næste »

Del på:

Gemt under:: Streaming