Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed sæson 4

Beliggenhed Beliggenhed Beliggenhed Bo Christensen / TV 2
TV 2TV 2 TV 2 Play onsdag 26/04 TV 2 kl. 20:00

I ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ går TV 2s boligeksperter, Sara Lygum og Christian Borregaard, igen på jagt efter nye hjem til danskere, som har svært ved selv at komme i mål med deres boligdrøm. Opgaven er at vise boligkøberne tre bud på deres drømmebolig, og det bliver nødvendigt for eksperterne at tænke i nye baner for at få virkeligheden til at gå i spænd med de medvirkendes drømme. Boligmarkedet endevendes, og hvis køberne forelsker sig i én af de tre boliger, går eksperterne i benhård forhandling for at få den bedste handel i hus.

Makkerpar med erfaring
Den fynske ejendomsmægler Sara Lygum har siden første sæson af ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ hjulpet boligsøgende fra hele landet med at finde drømmehjemmet. Til daglig bor hun i Odense, hvor hun arbejder som leder i flere ejendomsmæglerbutikker. Med sine 17 års erfaring er hun i de kommende programmer parat til at guide programseriens medvirkende på det hektiske boligmarked. Ved hendes side er igen den jyske ejendomsmægler Christian Borregaard. Christian bor i Svejbæk ved Silkeborg og er medindehaver af to ejendomsmæglerforretninger i Aarhus. Han har ti års solid erfaring i faget.

Et boligmarked i forandring
I løbet af fjerde sæson af ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ kommer Sara og Christian på vidt forskellige opgaver. Fælles for dem alle er, at det bestemt ikke er blevet nemmere at være køber på det danske boligmarked. Et boligkøb er den største investering, vi gør i vores liv, men ejendomsmarkedet er stadig i konstant forandring, og som boligsøgende kan det være svært at følge med og justere ens drømme og ønsker i takt med prisudviklingen.

Priserne stiger
Tal fra Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik viser, at huspriserne på landsplan stiger. Fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016 ligger Region Hovedstaden et godt stykke over gennemsnittet med en stigning på 1.198 kr. pr. kvadratmeter.  En endnu større stigning finder man på ejerlejligheder. Både på landsplan og i Region Hovedstaden er stigningen begge steder over 2.000 kr. pr kvadratmeter. Det kræver derfor stor indsigt og ikke mindst opfindsomhed, når Sara og Christian guider køberne til at blive herre i eget hjem.

Andre aktuelle titler på TV 2 Play

næste »

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt