TV-pirateri er fortsat et problem

| mandag 25. jun, 2012 16:16 | 2 Kommentarer

Selv om betalings-tv udbydernes kodningssystemer er blevet mere sikre de senere år, så er der fortsat gratister, der finder muligheder for at se med uden at betale for fornøjelsen. På bare et halvt år er over 400 personer blevet dømt for at have set betalingskanaler på tv uden at betale for det.

Tv-selskaber oplever i stigende grad problemer med folk, der deler adgang til kanalerne via såkaldt “cardsharing” over internettet.

De der er blevet taget i ulovligheder er blevet idømt bøder på mellem 10.000 og 20.000 kroner.

– Bødernes størrelse afhænger af, hvor længe den enkelte vurderes at have benyttet udstyret. Dertil vil ofte komme et erstatningskrav og måske også inddragelse af de penge, man har sparet. Så det kan hurtigt blive en meget dyr fornøjelse, siger David Würgler, direktør i organisationen STOP – Nordic Content Protection til Berlingske.

David Würgler kan ikke sætte et præcist tal på, hvor mange penge tv-selskaberne mister på bedrageriet, men han er ikke i tvivl om, at det er et alvorligt tab for dem.

– Vi ved jo ikke præcis, hvor mange der snyder eller hvor mange, der ellers ville have et lovligt produkt. Men for den samlede branche kan der være tale om et tab på et trechifret millionbeløb, siger David Würgler.

De nye tiltag mod pirateri på internettet, der blev fremlagt i sidste uge af Kulturminister Uffe Elbæk, mener David Würgler ikke løser problemet. Der er i stedet er brug for at styrke retshåndhævelsen med en central efterforskningsenhed, siger han.

Kilde: Berlingske via dr.dk
Tip: Johnny K. Olesen

Del på:

Gemt under:: Branche-Nyt

Kommentarer (2)

  1. langkawi siger:

    Pis pis pis…
    jeg kan ikke finde ud af, hvor de får kortene fra? 😉

  2. Per M siger:

    Fremtiden kan komme til at se grum ud hvis de en gang beslutter sig for at det ikke skal være kort baserede løsninger man skal bruge for at se betalings-tv, men der i mod rene special boks baserede løsninger.
    Så skal man have en boks lige som Tele Danmark Kabel TV’s gamle HyperVision boks som man skulle have for at kunne se Filmnet eller TV1000 med dengang i 90’erne hos dem, bare i en digital version.

Skriv et svar