TV-Nyt

TV 2 Zulu fejrer jul med maratons og standup

Agressiv Amager TV 2 ZuluSå kan seerne godt begynde at træne lattermusklerne, for 1. januar er Zulu tilbage med stand up-maraton i den gode sags tjeneste. Zulu sender ”Comedy Aid 2013”, hvor en lang række af Danmarks bedste komikere stiller op i det storslåede show.

Overskuddet går til velgørenhed, og cremen af dansk comedy samler i år ind til Red Barnet og særligt til børn fra misbrugsramte familier. Seerne kan glæde sig til sublim underholdning i den gode sags tjeneste, og det bliver med garanti hylende morsomt, når blandt andre Lasse Rimmer og Brian Mørk sørger for gode grin og underholdende one-liners.  

Værtsparret, Carsten Bang og Christian Fuhlendorff, får også besøg af blandt andre Anders Fjeldsted, Carsten Eskelund, Dan Andersen, Elias Ehlers, GEO og Jacob Wilson. Kappelmesteren er endnu engang DJ Noize, der sørger for beatet og den gode stemning. 

Se med på TV 2 Zulu 1. januar fra kl. 17.50.

Zulu-maratons i juledagene
I uge 52 gentager Zulu juletraditionerne og sender maratons med årets bedste, danske produktioner. Seerne kan glæde sig til den perfekte stener tv-pakke i form af gensyn med årets største Zulu-successer, hvor blandt andet comedy-serien, ”Tomgang”, med Mick Øgendahl er på programmet. Også Esben Pretzmann og Rune Tolsgaard er klar med sketchshowet ”Aggressiv Amager”, der inviterer indenfor hos Kanonkongen, TV-shopværterne og Vædder Keld. 

Seerne kan også gense ”SJIT Happens”, der følger drengerøvslivet i en lejlighed på Vesterbro i København. Her er der fest, masser af sex, kiksede dates og hverdagsproblemer, som konstant sætter venskabet på prøve i det lille kollektiv, hvor Mads, Emil og Olau bor.

I maraton-ugen viser Zulu selvfølgelig også comedy-reportage-serien, ”Danish Dynamite”, hvor komikerne Martin Høgsted og Magnus Millang byder på et bredt persongalleri af danskerne anno 2013.

Der er meget mere maraton på programmet, så se med på Zulu fra mandag 23. december kl. 20.00.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button