TV 2 PLAY rundede 300.000 kunder i 2016

| onsdag 11. jan, 2017 15:14 | 4 Kommentarer

tv2 play enhederTV 2-familien vandt seerandele i 2016, men det var ikke kun TV 2s tv-kanaler, der voksede. Også TV 2s digitale platforme – TV 2 PLAY, tv2.dk og TV 2s apps – kom styrket ud af 2016.

– Den største motor for vækst er abonnementsbaseret digitalt indhold, hvor vi på TV 2 PLAY rundede 300.000 kunder i 2016. Vi har en stærk position med TV 2s livekanaler og et rigt udbud af dansk kvalitetsindhold on demand, hvilket er populært blandt danskerne. Jeg hæfter mig særligt ved, at PLAY-seningen på den store skærm vokser markant – via Chromecast, Apple TV og SmartTV – så TV 2 PLAY er i disse måneder for alvor på vej fra de små skærme og ind på fladskærmen i stuen, siger TV 2s digitale direktør, Anders Blauenfeldt.

Men digital transformation hos TV 2 er naturligvis meget andet end streaming og TV 2 PLAY. Det drejer sig også om helt nye medievaner hos danskerne. I 2016 introduceredes den nye markedsmåling, Dansk Online Index, som giver et nyt og mere præcist billede af det digitale medie-forbrug.

– Kigger vi på vores generelle digitale dækning, når vi dagligt ud til over 800.000 mennesker via tv2.dk og på vores koncernapps. På de store nyhedsdage runder vi 1 million mennesker, og i løbet af en måned er vi i kontakt med omkring 3 millioner danskere på vores egne digitale platforme. Det er resultatet af en målrettet strategisk indsats, hvor vi i 2016 både færdiggjorde et større redesign og en omlægning af indholdet på tv2.dk og herudover arbejdede med en lang række taktiske tiltag, alt fra ny push-strategi på apps til en mere målrettet indsats på video-indhold, der har været med til at skubbe yderligere til væksten i trafikken, siger Anders Blauenfeldt.

Kilde: TV 2

Del på:

Tags:

Gemt under:: Streaming, Branche-Nyt

Skriv en kommentar

4 Kommentarer til "TV 2 PLAY rundede 300.000 kunder i 2016"

Giv mig besked
Sorter efter:   nyeste | ældste
mich
Registreret bruger
mich

Hvor mange af disse kunder har mon HD fladskærme der hjemme i stuen. Rigtig mange. Tænke sig, at de accepterer 576i SD billede på alle arkiv udsendelseer og serier, det forstår jeg ikke. Og TV2Play har ingen tidshorisont for hvornår de går i HD

citiZEN
Registreret bruger

Jeg har en HD skærm og TV2 play men kun live udgaven (TV2 og TV2 sport) jeg håber snart TV2 får lavet en “catch up” og pause funktion på deres live del.

mich
Registreret bruger
mich

Kan godt se, man kan abonnere på blot en enkelt TV kanal eller flere. det er dog mit indtryk, at en stor del af kunderne har TV2Play for at se TV2 kanalernes indhold på tider, der passer dem samt forpremiere på næste udsendelse, men rigtigt, live Tv er i HD

citiZEN
Registreret bruger

Det er vi enige i, jeg gad godt at TV2 oplyste om hvor mange de havde til henholdsvis on-demand og live delen.

Jeg vil ikke engang overveje on-demand delen så længe den er i SD kvalitet.

wpDiscuz