StreamingnytNet-TV

TV 2 Play er klar til Android

TV 2 PlayTV 2 Play, TV 2s tv-tjeneste til pc, mobil og tablet, er nu tilgængelig til Android. Dermed når tjenesten ud til langt de fleste af de danskere, der gerne vil se TV 2s kanaler og programmer, lige præcis når, hvor og hvordan det passer dem – på mobil eller tablet. Timingen af lanceringen betyder, at alle Android-brugerne bl.a. kan tage ”Tour de France” og andre store sommerbegivenheder med på farten eller i sommerhuset.

– Lanceringen af TV 2 Play til Android er et vigtigt skridt på vej mod vores mål om så vidt muligt at være tilgængelig for alle danskere – på nettet, mobilen og på tablet, siger Anders Refnov, chef for TV 2s digitale indhold.

tv2 play Android

TV 2 Play kombinerer live-tv med en on demand-tjeneste med både tv-programmer og film. På tv2play.dk og via applikationer til mobil og tablet kan abonnenter se hovedkanalen TV 2, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 NEWS, TV 2 FILM og senest TV 2s nye fritidskanal, TV 2 Fri. On demand-delen indeholder bl.a. spillefilm og tv-programmer, herunder et bredt udvalg af børneprogrammer.

TV 2 Play som tilkøbsprodukt hos distributørerne
I maj offentliggjorde TV 2 og tv-distributøren Waoo! en aftale, hvor TV 2 Play fremover bliver et integreret tilkøbsprodukt i Waoo!s produktportefølje. TV 2 forventer lignende aftaler med flere distributører, hvor en lignende aftale allerede er på plads med Stofa.

Mere om TV 2 Play
TV 2 Play kan nu ses på pc, iPhone, iPad, Android, Windows Phone samt på udvalgte smartTV og hos udvalgte distributører. Læs mere her:http://play.tv2.dk/about/devices/

TV 2 Play til Android
TV 2 Play til Android kan hentes her – brug af Play til Android kræver oprettelse af abonnement først:
https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.tv2.tv2play

TV 2 Fri gratis i hele 2013 på TV 2 Play
TV 2 Fri kan ses live gratis i hele 2013 via TV 2 Play. TV 2 Fri inkluderes herudover i både TV 2 Plays ‘Live-pakke’, som indeholder alle TV 2-kanalerne live, i ‘on-demand-pakken’, hvor programmer kan ses, når det passer seerne, og i ‘Premium-pakken’ (alle TV 2-kanalerne samt alt on demand-indhold).

Kilde: TV 2

 

I samme kategori

Back to top button