TV 2 Play Anmeldelse

| mandag 26. jan, 2015 09:55 | opdateret 10. jan, 2017 kl. 9:01 | 2 Kommentarer

TV 2 Play Test / AnmeldelseTV 2 Play er TV 2’s on demand tilbud, der har udviklet sig en del, siden TV 2 startede deres online tv tjeneste TV 2 Sputnik tilbage i 2004.

TV 2 Play byder på flere muligheder, både live tv og on demand indhold, når du ønsker det, og tjenesten har i december 2014 udvidet på nye platforme som den prisgunstige Google Chromecast enhed og Samsung Smart TV.

Vi har her på DIGITALT.TV testet TV 2 Play på Android, IOS, Chromecast og PC/Mac, og bringer i denne anmeldelse vores oplevelser.

TV 2 Play abonnementsmuligheder

tv2_play_pakker

Hele Pakken

‘Hele Pakken’ giver adgang til alle arkiverede klip, samt TV 2, TV2 ZULU, TV2 CHARLIE, TV 2 SPORT, TV 2 FRI og TV2 NEWS live. Prisen er 129 kr.

Ved ‘Hele Pakken’ er der ingen binding – du skal blot opsige 10 dage før næste fornyelse.

Live Pakken

‘Live Pakken’ giver adgang til livekanalerne. Kun live – ikke On-demand.
Her kan du enten selv udvælge hvilke kanaler, som du ønsker at få adgang til (39 kr. pr kanal), eller tage den fulde live-pakke til alle 6 kanaler for 99 kr. om måneden.

Her skal man være opmærksom på, at hvis man vælger livekanalerne enkeltvis, så er der 6 måneders binding på abonnementet. Vælges hele live-pakken til 99 kr. – skal du skal blot opsige 10 dage før næste fornyelse.

On-demand pakken

‘On-demand’ giver adgang til On-demand (programmerne i arkivet) inkl. FILM on-demand til 59 kr. om måneden.

Ved TV 2 PLAY On-demand er der ingen binding – du skal blot opsige 10 dage før næste fornyelse.

TV 2 Play platforme og begrænsninger

tv2 play enheder

TV 2 Play arbejder aktivt på at udvide deres udbredelse på flere platforme.

  Chromecast
Chromecast
AirPlay
AirPlay til Apple TV
Apple TV4
Apple TV 4 app
PC / Mac
PC / Mac
iPhone/iPad
iPhone / iPad
Android
Android
Smart TV
Smart TV
Konsoller
Konsoller
TV2 Play
  • LG webOS
  • Samsung Tizen
  • Sony / Philips Android TV

 

I forhold til at Apple TV, så er der ingen TV 2 Play app, men TV 2 Play skulle være på vej på Apple TV 4. Der er dog AirPlay support fra iPad eller iPhone, men denne er begrænset til TV 2’s egetproduceret indhold fra arkivet, som f.eks. Nyhederne, Go’ Morgen og Go’ Aften Danmark. De øvrige programmer og livekanaler må de desværre ikke vise igennem AirPlay pga. manglende rettighederne til dette. Det faktum kan man se er årsag til en del frustration hos kunderne på flere sociale medier.

TV 2 Play har tidligere annonceret, at de havde intentioner om at komme ud på Xbox og Playstation. Aktuelt lyder meldingen dog, at man ingen planer har for de to platforme. Fokus lige nu er web, mobil, SmartTV og Chromecast.

Antal enheder og samtidige streams begrænsninger

TV 2 Play har en for mange nok ret irriterende begrænsing. Det er maksimalt muligt at godkende 5 enheder på tjenesten, og anvender du ikke en af enheder længere, så skal du vente 30 dage på at kunne slette enheden igen, så du kan få en anden på.

Desuden er der en begrænsningen på kun 1 afspilning ad gangen, hvilket ikke gør tjenesten optimal i en husstand, hvor flere gerne vil deles om et abonnement.

TV 2 Play indhold

TV 2 Play kan som det ses ud fra abonnementsmulighederne både anvendes som live tv tjeneste og on demand.

Én af de ting TV 2 Play promoverer tjenesten med er muligheden for at snigpremierer af nye afsnit, f.eks. Badehotellet, før det bliver sendt på tv. TV 2 lagde i 2014 også en hel sæson online af Zulu serien Tomgang, før den blev sendt på TV.

Ofte tilbyder TV 2 i øvrigt første nye afsnit af en serie gratis, det betyder, at du kan se det uden abonnement. En fin måde at teste tjenesten på.

Januar 2015 lancerede TV 2 deres nye sportskanal, som du også kan finde på tjenesten. I forhold til sport, så tilbyder TV 2 Play også event kanaler, så de kan dække flere live sportsbegivenheder, end der er plads til på TV 2 Sport kanalen.

Billedkvalitet / brugeroverflade

Android / Chromecast

TV 2 Play Android app’en henter du på Google Play og den er gratis.

Brugeroverflade

Brugeroverfladen fungerer fint på Android. Når du starter app’en, finder du på forsiden en række forslag til populært indhold, du kan se. Det præsenteres som en sidelæns liste, du kan bladre i.

Neden under denne finder vi en liste med live TV 2 kanaler, og hvad disse sender lige pt.

Desuden er der oversigt over snigpremierer, sport, anbefalinger fra redaktionen og catch up af nyligt sendt indhold samt en Top 30 liste for at nævne nogle af sektionerne. Men der er en række yderligere kategorier som serier, film, til børnene med flere.

I menuen i siden er indholdet inddelt under:

  • Live TV
  • Kanaler
  • TV-Oversigt
  • Programmer (inddelt i flere underkategorier)
  • Film
  • Børn

Praktisk nok så kan du genoptage afspilningen, af indhold du har set noget af, fra der du kom til. Det er også muligt at tilføje indhold til favoritlisten, som du kan få adgang til under punktet Mine Favoritter.

Har du en Chromecast, så vil du se Cast ikonet i app’en og have mulighed for at afspille indhold direkte fra app’en på denne.

Billedkvalitet

TV 2 Play leveres generelt i SD kvalitet på alle enheder, og specielt på fladskærmen via Chromecast, så man kunne godt ønske sig en bedre billedkvalitet. Det skal dog siges, at det svinger noget. TV 2 News indhold, der er SD til at starte med, er ganske tilfredsstillende, mens vi f.eks synes at Natholdet fra TV 2 er en mere uskarp oplevelse når man er vant til HD på TV 2 hovedkanalen. Vi fik også set NBA på Play kanal, og det var rimeligt fornuftigt dog absolut med plads til forbedring.

TV 2 oplyser overfor DIGITALT.TV, at billedkvaliteten er et område, som man over de næste år løbende vil arbejde med at forbedre.

Så vi indhold på en Android Smartphone, så var vi dog ganske tilfredse med kvaliteten.

Computer

TV 2 Play på computeren kræver, at du har installeret Microsoft Silverlight. Det begrænser udbredelsen til Windows og Mac computere. Ved sidstnævnte skal du desuden anvende Safari browseren og ikke Google Chrome for det virker.

Brugeroverflade

Brugeroverfladen på computer er centreret om en topmenu inddelt i

  • LiveTV
  • Kanaler
  • TV-oversigt
  • Film
  • Programmer
  • Børn

På forsiden er der naturligvis også på denne platform en række forslag til aktuelt og populært indhold.

Ligesom på Android så er der mulighed for at genoptage afspilning af indhold, hvis du stopper det før programmet er slut.

Der er endnu ikke Chromecast funktion på computerafspilleren. Der skal du anvende Android eller Apple mobil enheder. TV 2 oplyser, at de arbejder på en ny hurtigere version af website playeren, der efter planen også vil understøtte Chromecast. Men der er ingen tidshorisont for denne.

Billedkvalitet

Billedoplevelsen på computer er ok, men vi kunne også godt her ønske os en opgradering til HD kvalitet.

iOS iPad

TV 2 Play er naturligvis også tilgængelig på Apple produkter med en app, så du kan se tjenesten på både din Apple iPad eller iPhone. Vi har testet på iPad.

Brugeroverflade

På iPad’en får du en brugerflade, der er magen til den på Android.

Når du starter app’en, finder du på forsiden en række forslag til populært indhold, du kan se. Det præsenteres som en sidelæns liste du kan bladre i.

Neden under denne finder vi en liste med live TV 2 kanaler, og hvad disse sender lige pt.

Desuden er der oversigt over snigpremierer, sport, anbefalinger fra redaktionen og catch up af nyligt sendt indhold samt en Top 30 liste for at nogle. Men der er en række yderligere kategorier som serier, film, til børnene med flere.

I menuen i siden er indholdet inddelt under:

  • Live TV
  • Kanaler
  • TV-Oversigt
  • Programmer (inddelt i flere underkategorier)
  • Film
  • Børn
  • Radio (lytte til TV 2 News)

Det er også muligt at tilføje indhold til favoritlisten, som du kan få adgang til under punktet Mine Favoritter. På iOS app’en kan man også hente udvalgte programmer til offline visning, altså når du er uden netforbindelse. Det er dog ikke ret meget indhold der tilbydes med denne funktion. Det er muligt i indstillinger at filtrere, så du kun ser indhold med offline mulighed, ligesom du også kan begrænse visning af programmer, så kun de der kan afspilles via AirPlay vises. Som tidligere nævnt er det af rettighedsmæssige årsager begrænset.

Har du en Chromecast, så vil du se Cast ikonet i app’en og have mulighed for at afspille indhold direkte fra app’en på denne.

Billedkvalitet

iPad billedkvaliteten er rimelig uden at være prangende. Vi kunne godt ønske at det stod lidt skarpere.


TV 2 Play Anmeldelse
72.7 DIGITALT.TV Score
Positivt

Nem adgang til TV 2 indhold
Ekstra indhold på Play kanaler
Ganske bred Smart TV support på trapperne

Negativt

Billedkvalitet kunne være bedre

Billedkvalitet60
Brugeroverflade78
Tilgængelighed (Platforme)80

TV 2 Play synes at være inde i en positiv udvikling, efter vi måske nok synes, det er gået lidt trægt med udviklingen i et stykke tid. Der er uden tvivl et marked for on demand indhold fra TV 2 kanalerne.

Vi havde generelt ikke problemer med stabiliteten, i det vi så på tjenesten, mens vi testede. Men på Trustpilot kan man dog se, at der er en del der har problemer.

Det er positivt, at TV 2 Play er ude til Chromecast, og Samsung Smart TV og på vej på hos flere andre producenter.

Brugeroverfladen fungerer ganske fint hos TV 2 Play, mens vi primært synes det er på billedkvaliteten, at TV 2 Play har noget at gøre endnu.

Del på:

Tags:

Gemt under:: Net-TV

Kommentarer (2)

  1. mich siger:

    Jeg så “Ulla Terkelsen i Italien” som sendes på TV2FRI HD fra på torsdag via chromecast på TV skærmen. ABSOLUT ikke noget at skrive hjem om. Meget dyrt produkt, så længe de ikke kan tilbyde HD

  2. avh siger:

    Der er jo også en anden “computer”-metode, nemlig via windows 8 app, gælder både for DR og TV2 play.

    Det synes er en bedre brugeroplevelse end via browser, silverlight behøves vist heller ikke.

    Tv2-play bruger-interface i form af deres app mangler stadig noget, før den den oppe på Nexflix app kvalitet…

Skriv et svar