Branche-NytHDTV

TV 2 og tv-udbydere slås om regningen for skifte til HD på TV 2 Charlie

tv2-charlie_nohdTilsyneladende så er årsagen til, at TV 2 ikke, allerede nu, tilbyder alle sine kanaler i HD, en tvist om økonomi.

En af vores faste læsere har været i dialog med TV 2 Charlie omkring en tidligere udmelding om at kanalen var på vej i HD. Ifølge TV 2 Charlie’s faste speaker Paul Becker, så vil TV 2 gerne levere TV 2 Charlie i HD. TV 2 synes dog det er rimeligt, at udbyderne skal betale en del af udgifterne i denne forbindelse, fordi de får et bedre produkt at sælge.

Ifølge Paul Becker så handler en HD omstilling af TV 2 Charlie om nogle hundredetusinde kroner, som TV 2 gerne ser tv-udbyderne dækker halvdelen af.

Ud over TV 2 Charlie, så mangler TV 2 også endnu at levere TV 2 News i HD. På denne front er de blevet overhalet af den nordjyske nyhedskanal 24Nordjyske.

I samme kategori

Back to top button