Norlys

TV 2 kort bliver dyrere hos Boxer

TV2 LogoBoxer hæver fra 1. oktober prisen på TV 2 kort, altså abonnementet med TV 2 som eneste kanal, med 10,- fra 49,- til 59,- / pr. måned.

Da TV 2 overgik til at være betalingskanal tilbage i 2012 var prisen 35,50 kroner om måneden. Seneste prisstigning var januar 2015, hvor prisen gik fra 39 til 49,-/måned.

Vi er nødt til at hæve prisen for at få en lidt bedre økonomi i distributionen af TV 2. Andre hæver prisen på deres TV-pakker indimellem. Vi gør det nu på det såkaldte TV 2-kort, der giver adgang til TV 2s hovedkanal og intet andet, forklarer Ulf Lund, administrerende direktør for Boxer i Danmark, til Berlingske.

Boxer opgiver antallet af kunder med denne løsning til at være under 100.000 kunder.

Boxer tilbyder som bekendt salg af kanaler enkeltvis, det særlige ved TV 2 kortet er at det ikke koster de 50 kroner om måneden som Boxer normalt tager for salg af kanaler enkeltvis udover kanalens pris pr. måned.

Til sammenligning kan nævnes at TV 2 abonnement via TV 2 Play streamingtjenesten koster 39,-/måned.

Kilde: Berlingske

I samme kategori

Back to top button