TV-Nyt

TV 2 2015 Julekalender hedder Juleønsket – læs mere her

juleønsket TV 2 julekalender 20151. december fyldes luften med magi, når der er premiere på TV 2s nye julekalender ‘Juleønsket’. Lågekalenderen kan købes allerede nu, og du kan gratis downloade den tilhørende app.

Ingen jul uden traditioner, og familiejulekalenderen er en af de fineste traditioner på TV 2.

I år er det 25 år siden, TV 2 for første gang sendte julekalender for hele familien. Det er den nyproducerede ‘Juleønsket’, som naturligvis også har en tilhørende lågekalender og app.

‘Juleønsket’ handler om 12-årige Julie, der ønsker at holde juleaften med hele sin familie – en plan, som ser ud til at smuldre, fordi begge hendes forældre skal arbejde 24. december. Julies ønske bliver imidlertid hørt af engle, og den unge, rebelske engleelev Rafi får til opgave at opfylde Julies ønske.

På jorden får Rafi hurtigt følgeskab af flere engle, der er på en hemmelig mission for at bekæmpe en årtusinder gammel dæmon, der truer alle engle. I løbet af december hvirvles Julie og Rafi ind i et stort eventyr om en dyb familiehemmelighed, engle, dæmoner og kampen mellem det gode og det onde.

Mere magisk, end man aner
Årets lågekalender er mere magisk, end man lige aner. Med ‘Juleønsket’s app og kalender kan man få vinger, og man kan flyve som en engel i ‘Juleønsket’-spillet. Under hver låge er der hjælp til at besvare dagens spørgsmål om julekalenderen, så man kan samle point og få endnu sejere vinger.

Man kan også sende sin egen juleengel-hilsen ved at holde kalenderen op foran sig, tage et billede i app’en og få magiske vinger. Så er der en juleengel-hilsen til venner og familie. Hvis man har lyst, kan man også sende sin hilsen til TV 2 og måske få den på tv.

I app’en og på jul.tv2.dk kan man læse meget mere om familiejulekalenderen og karaktererne, finde ekstra materiale og ekstra ‘julegaver’.

App’en fås både til IOS og Android telefoner og tablets og kan hentes her:

Også Ford er som AFP-partner og sponsor engageret i aktiviteter i forbindelse med ‘Juleønsket’. Med lågekalenderen følger f.eks. muligheden for at deltage i en tegnekonkurrence, hvor børn kan tegne deres drømmebil – og hvor vinderen belønnes med en rigtig bil (Ford Focus) til familien.

Børn, voksne og ikke mindst engle
I rollerne som Julie og Rafi ses Olivia Hillingsø og Jonathan Lindinger. I voksenrollerne ses bl.a. Esben Dalgaard, Signe Skov, Lærke Winther, Troels Malling og Johan Olsen. Englene spilles bl.a. af Sonja Oppenhagen, Morten Suurballe, Donald Andersen, Marijana Jankovic og Allan Hyde. Desuden medvirker Rasmus Botoft, Christian Tafdrup, Neel Rønholt, Mia Lyhne, Thomas Hwan og mange flere.

Ina Bruhn er hovedforfatter, Carsten Myllerup instruerer, og ‘Juleønsket’ produceres for TV 2 af Cosmo Film med støtte fra FilmFyn. Cosmo Film har tidligere produceret både ‘Jesus og Josefine’ og ‘Jul i Valhal’ for TV 2.

TV 2s lågekalender støtter julemærkehjemmene
TV 2s første lågekalender kom på gaden i 1991, og siden er overskuddet fra salget gået til Julemærkefonden. Det gør det også i år, og overskuddet hjælper de fire julemærkehjem til at tage imod 750 børn årligt, som får et sundere liv og en hverdag uden mobning og social isolation. Der står flere hundrede børn på venteliste til et ophold, så der er brug for hver en krone til det fortsatte hjælpearbejde.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button