TV-Nyt

Tommy Bechmann ny fodboldekspert på Canal 9 og Eurosport 2

Tommy Bechmann Discovery Networks Danmark
Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Tommy Bechmann, der senest har snøret støvlerne i Alka Superligaklubben SønderjyskE, bliver ny fodboldekspert på Alka Superliga-dækningen på Canal 9 og Eurosport 2, hvor han vil bidrage med helt dugfriske erfaringer fra sine seks år i SønderjyskE.

Tommy Bechmann er kendt for sin farverige profil hos et af de seneste to års succeshold i Alka Superligaen, SønderjyskE, og fra februar kommer hans vindermentalitet, kant og glimt i øjet Discovery Networks Danmarks seere til gode.

Vi er mere end glade for at kunne skrive Tommy Bechmann på vores holdkort. Med Tommy på holdet får vi helt frisk indsigt i forholdene i Alka Superligaen fra en, der kender til holdene og til spillerne, og vi får en ny kollega, som har både meninger, kant og glimt i øjet. Vi glæder os meget til samarbejdet, og synes, at vi har samlet det stærkeste hold af kommentatorer og eksperter på Alka Superligaen,’ siger ledende redaktionschef Christian Thye, Discovery Networks Danmark.

Foruden sin brede Alka Superliga-erfaring kan Tommy Bechmann bidrage med erfaringer fra livet som professionel fodboldspiller i tysk fodbold, hvor han spillede fire år for VFL Bochum og tre år for SC Freiburg. Han kender til det taktiske, det mentale og til jargonen i omklædningsrummet og har således et bredt indblik i og kendskab til fodboldens indre liv.

Tommy Bechmann optræder første gang på skærmen fredag den 17. februar, når det gælder Esbjerg mod hans tidligere holdkammerater fra SønderjyskE, som sendes direkte på Canal 9 fra kl. 19.45.

Kilde: Discovery Networks Danmark

I samme kategori

Back to top button