TV-Nyt

TNT dropper reklameafbrydelserne

TNTTurner Broadcastings tv-kanal TNT har valgt at droppe reklameafbrydelser inde i sine programmer her i sommerperioden. Beslutning kommer efter man har fået positiv feedback fra seerne på et forsøg her i foråret, hvor man ikke afbrød spillefilm i prime time med reklamer, men nøjedes med reklamer før og efter filmen.

I sommerperioden dropper TNT så reklameafbrydelser i alle programmer også de omkring 90 spillefilm der er planlagt hen over sommeren. Filmene på TNT vises mellem, den 24 juni og 1 september. På herdage vises en film kl. 21.00 og i weekender 2 film efter hinanden med start kl. 21.00 og 23.00.

Genren er et skønt mix af klassiske dramaer, thrillers og komedier med stjerner som Meryl Streep, Julianne Moore, Charlize Theron og Penélope Cruz. 

Blandt de 90 titler er den femdobbelt Oscar-nominerede film In the bedroom, vampyrdramaet Let me in, morddramaet Savage Grace med Julianne Moore, Vanity Fair med Reese Whiterspoon, A Prairie Home Companion med Lindsay Lohan og Meryl Streep og Head in the clouds med Charlize Theron og Penélope Cruz

Kanalen har også besluttet at imødekomme seernes ønsker og fjerne reklamepauserne i filmene i hele sommerperioden.

– Vi har besluttet at vise alle vores sommerfilm uden reklamepauser. Vi testede allerede i foråret at tage reklamepauserne væk fra vores film, og det har resulteret i meget positiv feedback fra seerne. Hele sommeren fjerner vi også reklamerne midt i de øvrige programmer for at glæde vores seere
, siger Jemma Yates, programdirektør i Turner Nordic & Baltic.

I løbet af sommeren er der også “verdens mest dramatiske test” på www.tnt-tv.dk og facebook.com/tntDK, hvor besøgende kan teste, hvilken filmpersonlighed de har og få chancen for at vinde en rejse.

Kilde: dagensmedia.se

I samme kategori

Back to top button