Branche-Nyt

Thomas Uhrskov vært på TV 2 Fri

Thomas Uhrskov vært på TV 2 Fri
Thomas Uhrskov
Foto: Helle Schjønning/TV 2

Thomas Uhrskov er mest kendt for rollen som vært for en række skiprogrammer, det er dog nogle år siden, Thomas Uhrskov forlod værtstjansen på TV 2. Nu vender han tilbage igen – i en helt ny sammenhæng, nemlig som vært på den nye friluftskanal TV 2 Fri, som går i luften søndag d. 5. maj.

Han skal sammen med Cecilie Hother og yderligere to værter, som ikke er offentliggjort endnu – være vært på det daglige og direkte to-timers-program‘FRIHUSET’ om hus og have, om dyr og natur, om vejr og om meget mere af det, der optager danskerne i deres fritid.

TV 2 Fri-redaktør Micha Barken-Fuglede er begejstret for, at Thomas Uhrskov har sagt ja til at være vært på TV 2s nye kanal.

– For mig er Thomas Uhrskov indbegrebet af en TV 2 Fri-vært – en ildsjæl med humor, entusiasme og et smittende engagement, når han fortæller, og når han lader sig oplyse af eksperter og rådgivere. Thomas er i øjenhøjde med seerne, og jeg ved, han vil appellere til både kvindelige og mandlige seere, siger Micha Barken-Fuglede.

TV 2 Fri går i luften søndag d. 5. maj

TV 2 Fri distribueres af bl.a. YouSee, Stofa, Viasat, Canal Digital, TDC TV og Waoo!, og TV 2 er fortsat i forhandling med flere distributører og antenneforeninger.

Kilde: tvtid.dk


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button