TV-Nyt

The Voice of formatet købt af TV 2

tv2 logo2013TV 2 har erhvervet de danske rettigheder til det store underholdningsformat ”The Voice of Holland”, som er det største blandt de nye, internationale formater på tv-markedet.

Formatet er udviklet i Holland af Talpa, den internationale medieentreprenør John de Mols selskab. ”The Voice of…” er allerede – foruden i hjemlandet – produceret i eller solgt til bl.a. USA, Storbritannien, Tyskland, Canada, Sverige, Finland, Belgien, Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet og Ukraine.

– Med ”The Voice of …” har vi fundet et nyt og formidabelt format, som kan supplere TV 2s i forvejen stærke og varierede underholdningsprogrammer som f.eks. ”Vild med dans” og ”Toppen af poppen”. Jeg er meget glad for, at det i den stærke konkurrence er lykkedes TV 2 at købe det mest omtalte internationale format, siger TV 2s programchef, Keld Reinicke.

”The Voice of …” handler om at udvikle talentfulde sangere til at blive superdygtige og markante kunstnere. Derimod har programmet ikke plads til personer uden sang-evner. I programmet vil fire kendte og etablerede kunstnere være mentorer og coaches for de danske sangtalenter, så talenterne får de bedste muligheder for at gøre karriere i musikbranchen. Konkurrencen kulminerer med en live-finale, hvor de fire kendte artister har hver én deltager med i finalen.

For at sikre, at der i forbindelse med auditions vælges de bedste af de bedste sangere, er den indledende audition ”blind”. Mentorerne i ”The Voice of …” kan nemlig udelukkende høre sangerne i denne audition – ikke se dem.

TV 2 vil senere offentliggøre navnene på værten og på de fire etablerede sangere, som skal være coaches og mentorer i programserien. ”The Voice of …” produceres til TV 2 i en co-produktion mellem Nordisk Film og Talpa Media.

Kilde: TV 2 presse


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button