YouSeeBranche-Nyt

TDC skaber ny forretningsenhed med fokus på fremtidens TV- og cloud-produkter

Fra 1. februar skruer TDC Group op for farten på den digitale udvikling. Mere end 500 udviklere samles i den nye forretningsenhed Digital, og der afsættes over 700 millioner kroner årligt til udvikling af den digitale kundeoplevelse og fremtidens TV- og cloud-produkter.

Kundernes krav til at betjene sig digitalt fortsætter med at stige. Markedet for TV- og underholdningstjenester er under stor forandring, og på erhvervsmarkedet bevæger virksomhederne sig over mod mere fleksible og skalerbare cloud-løsninger. Udviklingen i kundernes digitale vaner og den hastighed, hvormed det sker, stiller store krav til fornyelse. Det er baggrunden for etableringen af den nye forretningsenhed Digital i TDC Group, fortæller koncernchef Pernille Erenbjerg:

– Ambitionen med den nye forretningsenhed Digital er at øge tempoet yderligere på digitaliseringen af kundeoplevelsen, sikre fortsat innovation af vores underholdningsunivers og nye cloud-baserede løsninger til erhvervskunderne. Det skal ske i et marked i stor forandring. Ambitionen kræver således fokus og dedikerede ressourcer, der kan samarbejde i et agilt miljø.

Tværfagligt samarbejde efter agile principper er ikke nyt for TDC Group. Der er allerede gjort gode erfaringer med at sætte små teams sammen bestående af IT-udviklere, kundeservicemedarbejdere, bruger-design eksperter og teknikere, der arbejder agilt med et klart mandat og med udgangspunkt i kunderejsen. Senest er en fuldt digital onboarding af nye YouSee-kunder blevet udviklet på denne måde. Resultatet er, at over 80 procent af kunderne giver fem ud af fem stjerner på baggrund af deres oplevelse.

– Vi har allerede stærke digitale kompetencer i TDC Group, som vi nu samler ét sted. Vi vil samtidig skabe et attraktivt miljø med stor respekt for IT-udviklingskompetencer, og hvor digitale talenter i et agilt miljø har mulighed for at udvikle de nyeste digitale underholdningstjenester. Med kunderelationer til to af tre danske virksomheder og tre af fire danske husholdninger, med over to millioner brugere af vores digitale underholdningstjenester samt Danmarks største underholdningsbudget på over to milliarder kroner, vil de digitale talenter have interessante udviklingsmuligheder, siger Pernille Erenbjerg.

Michael Moyell Juul, der er koncerndirektør i Online Brands og medlem af TDC Groups koncernledelse, vil for nuværende også have rollen som koncerndirektør for Digital. Den kommende koncerndirektør for Digital vil ligeledes blive medlem af koncernledelsen i TDC Group.

Kilde: TDC presse

Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button