Svømning: EM – kortbane fra Royal Arena

| lørdag 09. dec, 2017 17:19 | opdateret 12. dec, 2017 kl. 9:30 | 0 Kommentarer
EM Svømning 2017 Købehavn TV 2 Sport

Duften af klor er intens. Bassinets blå farve står knivskarpt. Tribunen koger. Adrenalinen stiger, og badehætten er trukket godt ned over ørerne.

Det er tid til årets helt store sportsbegivenhed på dansk jord: EM på kortbane der afholdes fra 13 – 18. december i Royal Arena i Købehavn. Det hele kan opleves direkte på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY.

Over 30 danske svømmere er udtaget, og onsdag den 13. december tages der hul på de indledende heat i bl.a. 100 m. butterfly, 400 m. fri og 100 m. ryg. Glæd dig til at se, om Mie Ø. Nielsen og Anton Ørskov Ipsen bliver ført frem af hjemmebanepublikummet og sikrer sig en plads videre i konkurrencen.

Derudover stiller næsten alle de største europæiske svømmenavne op. Heriblandt svenske Sarah Sjöström, der netop er kåret som verdens bedste kvindelige svømmer i 2017. Du kommer også til at opleve medaljefavoritter som Adam Peaty (Storbritannien), Katinka Hoszzu (Ungarn), Mireia Belmonte (Spanien) og Ramoni Kromowidjojo (Holland).

– Seerne kan glæde sig til masser af svømning i verdensklasse med hurtige tider, spændende løb og en kanonstemning og atmosfære i hallen, fortæller den tidligere svømmer Lotte Friis. Hun indstillede tidligere på året svømmekarrieren, men springer nu ud som kommentator og ekspert på TV 2 SPORT.

– Jeg glæder mig til at være en del af et stort mesterskab, selvom jeg ikke svømmer mere. At mærke suset og spændingen, selvom det bliver på en anden måde. Det bliver underligt at være så tæt på og så alligevel ikke rigtig være en del af det. Men jeg fortryder ikke min beslutning om at stoppe, og jeg glæder mig vildt meget til at kommentere og på den måde være en del af festen, fortæller TV 2 SPORTs nye kommentator, Lotte Friis.

TV 2 SPORT stiller med et stærkt hold af eksperter og kommentatorer under EM i svømning. Ud over Lotte Friis er tidligere elitesvømmer Mette Jacobsen og vært Morten Ankerdal klar i studiet med analyser og kommentarer til dagens præstationer i Royal Arena. Til at kommentere de nervepirrende heats sidder Lotte Friis klar sammen med Michael Stærke.

Svømning: EM – kortbane sendetider

TV-Tider er på vej
Del på:

Tags:

Gemt under:: TV-Nyt