Svenske SVT sætter programmerne online før tv-udsendelsen

| torsdag 19. okt, 2017 12:46 | 0 Kommentarer

Svenske SVT ændrer nu den måde de leverer deres TV-programmer via deres SVT Play tjeneste. Hvor programmerne typisk først har været online på samme tid som visning på deres traditionelle tv-kanaler, så vil en stort antal af programmerne fremover komme online allerede kl. 02:00 om natten før programmet vises på TV.

Således kan svenskerne se f.eks. den aktuelle svenske serie Vores Tid er nu flere timer før den vises på SVT1 mandage kl. 20:00.

Det bliver dog ikke alle programmer, der vil blive tilgængelige, før de vises på TV, enten fordi det ikke er praktisk muligt, eller fordi programformatet virker bedst uden snigpremiere. Serien Broen må i øvrigt heller ikke vises før tid på streaming, af hensyn til ikke at afsløre noget i forhold til danske seere.

Del på:

Tags:

Gemt under:: Streaming