Branche-Nyt

Superligaen har seerfremgang

superligalogoDen danske Superliga i fodbold har i et par sæsoner haft nedadgående tilskuer- og seertal. Men den trend er i denne nye sæson stoppet mht. seertal, hvor interessen er øget markant.

Efter 15 livekampe i 2013 på TV3-kanalerne er der seerfremgang på alle fronter i forhold til samme periode i både 2010, 2011 og 2012.

De 15 live-kampe på tv i år har i snit haft 114.000 seere. I 2012 var gennemsnittet på 79.000 seere for de 15 første tv-kampe, mens det i 2011 var på 108.000 seere. I 2010 var gennemsnittet på 97.000 seere.

Kigger man på de forskellige sendetidspunkter er TV3-kanalernes Superligadækning også gået frem stort set alle steder.

Til kampe fredag aften er vi steget fra 57.000 seere i snit i 2012 til 79.000 seere i 2013. Lørdagskampe er i 2013 steget fra 51.000 seere i snit i 2012 til 90.000 i år. Og Søndagskampen kl. 19.00 er steget fra 134.000 seere i 2012 til 186.000 seere i snit i dette efterår. Mandage er seertallet steget fra 80.000 i 2012 til 101.000 i år.

”Vi er rigtigt glade for, at seerne kvitterer med at se mere Superliga på vores kanaler. Jeg er overbevist om, at en af de vigtigste grunde til fremgangen er, at klubberne hver dag arbejder benhårdt med at forbedre produktet i forbindelse med kampene. Der er fra klubbernes side sat markant ind på flere fronter, så oplevelsen rundt om på de danske stadions forbedres, og der kommer også markant flere tilskuere til kampene. Samtidig arbejder vi som tv-station hver dag på at forbedre det produkt, vi leverer fra Superligaen. Både redaktionelt og teknisk forsøger vi hele tiden at lægge nye lag på dækningen, og samlet set er jeg overbevist om, at det er disse faktorer, der giver de fine resultater både foran tv-skærmene og på de danske stadions,” siger TV3’s sportschef Peter Nørrelund.

Kilde: TV3 Sport presse

 

I samme kategori

Back to top button