Branche-Nyt

Succes for tvtid iPad-app

I App Store bliver den præsenteret som ”et enkelt, godt og overskueligt overblik over den kommende uges tv-programmer”, og det er danskerne åbenbart vilde med, for tvtids nye app til iPad strøg lynhurtigt til tops over de mest downloadede, og lige nu ligger app’en nummer to.

App’en er blevet hentet mere end 30.000 gange, hvilket i iPad-verdenen er ret imponerende, og endnu bedre er det, at tallene viser, at den faktisk bliver brugt af dem, der henter den – næsten dagligt.

tvtid ipad app

– Vi er rigtig glade for, at vores første større egenproducerede app bliver anerkendt af vores brugere, siger projektleder Christina Hundahl, TV 2 NET, og tilføjer:

– At lave apps skærper blikket på brandets kerneværdier, idet man er nødt til at fokusere på det mest nødvendige for at skabe et overskueligt produkt. Samtidig øger det erkendelsen af, at noget fungerer på én platform, men måske mindre godt på en anden platform – og app’en er kun første skridt i et øget fokus på, hvad brandet ”tvtid” kan tilbyde brugerne i en verden, hvor der er et massivt udbud af broadcast-udbydere. Vi vil derfor fortsat udvikle på produktet og vil hen over foråret også – som minimum – komme med en ny tvtid-app til iPhone.

Følgende muligheder findes i tvtid-app’en:
– Godt og enkelt overblik 
– Syv dages programoversigt
– Vælg favoritkanaler og rækkefølge blandt mere end 100 kanaler
– Fremhæv programmer ved hjælp af genre-kategorier
– Let navigation i tid og dato
– Uddybende programbeskrivelse
– Tilføj til kalender og få en varsling før programmet starter

Hent app’en i Apples App Store

Kilde: TV 2


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button