Stofa SmartTv harddiskoptager

| onsdag 05. sep, 2012 11:05 | opdateret 25. aug, 2016 kl. 11:04 | 5 Kommentarer

Stofa SmartTV harddiskoptager test

Stofa var lidt længe om at tilbyde en boks med mulighed for at optage tv, men nu kan du endelig købe eller leje en Stofa SmartTv harddiskoptager.

DIGITALT.TV kigger i denne anmeldelse på nærmere boksen og dens muligheder.

Producent: Motorola
Udlånt af: Stofa
Pris: Lej pr md.: 73,- / Køb: 1.999,-
Teknik: DVB-C specifikt til Stofa kabel-tv
Lancering: Maj 2012

[singlepic id=2014 w= h= float=center]

Udpakning

[singlepic id=2015 w= h= float=center]

Stofa SmartTv harddiskoptageren kommer med alle de kabler, du skal bruge.

Design og tilslutninger

[singlepic id=2012 w= h= float=center]

Den nye Stofa boks med indbygget harddisk adskiller sig ikke synderligt fra den velkendte Smart TV boks, der tidligere gik under navnet Zaptor boks. Dog er der lidt forskel på fronten. Hvor der tidligere var store hvide pile på fronten, så er disse nu blevet mere diskrete. Desuden er der også kommet en standby mulighed på fronten.

Men ellers ligner den sorte boks sig selv. Man kan ikke påstå at den er et designstykke, men på den anden side så er den tilpas anonym, for dem der til den slags. Der er intet display med kanalinformation eller lignende, blot en diode der med grønt lys indikerer, når boksen er tændt., i standby mode er denne diode rød.

Kortlæseren til Stofa kortet er indbygget i siden af boksen.

[singlepic id=2011 w= h= float=center]

Tilslutningsmæssigt, så er der både HDMI og Scart, førstnævnte er naturligvis klart at foretrække. Vi finder også naturligvis indgang for Stofa kabel-tv signalet, ligesom boksen tilbyder udgang for det rå Stofa signal, så du via endnu et tilslutningskabel f.eks. kan videreføre Stofa signalet direkte til din fladskærm. Bemærk dog at du ikke får tv fra boksen ud via denne udgang, det er som sagt kun det rå Stofa signal. Endelig er der naturligvis også en netværkstilslutning, 2 x usb porte samt digital og analog lydudgange.

I forhold til den tidligere Zaptor boks model, så er der på denne Stofa SmartTv harddiskoptager ikke nogen komponent video udgang.

Opsætning og installation

[singlepic id=2040 w= h= float=center]

Stofa boksen kan tilsluttes dit Stofa modem, dette er nødvendigt for at bruge startforfra og filmleje på boksen, harddisk optagelse kræver dog ikke netværkstilslutning. Netværkstilslutning kan ske via det medfølgende netværkskabel eller via en trådløs USB adapter, sidstnævnte er dog ekstra udstyr, som du skal bestille hos Stofa. Derefter tilsluttes antennekablet til boksen samt HDMI kabel fra boksen til din fladskærm. Til slut sættes dit Stofa kort i kortlæseren på siden af boksen, og du kan nu tilslutte den medfølgende strømadapter til boksen, hvorefter boksen starter op. Stofa kort er dog ikke et krav for at kunne optage tv på den indbyggede harddisk, det virker også uden, men kun med kort og boksen tilsluttet til dit Stofa modem få du øvrige SmartTV tjenester.

[singlepic id=2033 w= h= float=center]

[singlepic id=2036 w= h= float=center]

Stofa har gjort meget for at gøre installationen af Stofa SmartTv harddiskoptageren enkel. En installationsguide hjælper fint med at indstille de basale indstillinger. At der er tale om en tilpasset Stofa boks og ikke en generel DVB-C tv-boks, viser sig også i forhold til at du ikke skal til at scanne efter kanaler osv., dem du kan se bliver automatisk lagt ind.

Daglig brug

[singlepic id=2027 w= h= float=center]

[singlepic id=2022 w= h= float=center]

Jeg kan egentlig meget godt lide Stofa’s brugerflade, der fik et stort løft tidligere på året. Brugerfladen er tilpasset HD opløsning, og betjeningen på boksen er generelt enkel, hurtig og logisk. Et klik på info knappen knappen giver info om nuværende program, et klik mere bringer info om næste program.

[singlepic id=2025 w= h= float=center]

Der kan laves op til 5 favoritlister med de kanaler du ser mest i en prioriteret rækkefølge. Det er dog ikke helt praktisk, at der tilsyneladende ikke er nogen måde at hoppe frem og tilbage i den lange kanalliste, så det kan være lidt omstændigt at få opsat sine favoritkanaler.

[singlepic id=2021 w= h= float=center]

TV-guide navigeringen er ikke optimal på boksen. Det er for besværligt at navigere frem i tiden, når det kun kan ske med intervaller på 2 timer. Jeg savner også en mulighed for en tv-guide listevisning for en enkelt kanal og ikke kun tidslinje udgave, som det er tilfældet pt.

[singlepic id=2038 w= h= float=center]

Tekst-TV er et element, hvor Stofa’s egen boks har været rigtig god, og det gælder naturligvis også denne nye boks. Du kan også her vælge tekst-tv fra en anden kanal, end den du ser, hvilket ellers ikke er noget, der typisk er muligt. Bemærk dog at det kun er muligt med Stofa kort samt tilslutning til Stofa modem, ellers får du kun tekst-tv, for den kanal du ser.

[singlepic id=2013 w= h= float=center]

Den medfølgende fjernbetjening er samme ganske udmærkede type, som Stofa har brugt i flere år. Den har et et fornuftigt knaplayout og virker gennemgående ganske solid. Udover at betjene Stofa boksen, så kan du også programmere den til at styre grundlæggende funktioner på dit tv, som f.eks. sluk/tænd, skift kanal og indstil lyd. Bemærk at fjernbetjeningen bruger CR2032 batterier.

Optagefunktioner

[singlepic id=2026 w= h= float=center]

Selv om der er tale om en boks med indbygget harddisk, så skal Stofa roses for at levere en boks helt uden generende harddisk støj. Du bemærke den slet ikke lydmæssigt, også fordi det tilsyneladende ikke har været nødvendig med en aktiv køler i boksen, som mulig støjkilde.

Den indbyggede harddisk kan ifølge Stofa optage op til 60 timers tv (297 GB er tilgængelig ifølge menuen på boksen). Når jeg skriver op til, så er det fordi, det afhænger af, hvad du optager. HDTV kanaler fylder væsentligt mere, så her vil antallet af timer, der er plads til være mindre. Alt afhængig af hvor hurtig du er til at se, det du optager, så kunne man måske godt have ønsket sig en større harddisk.

Når du ser tv, så optages det du ser løbende, det betyder, at du kan spole tilbage, i det du allerede har set. Du kan dog ikke spole længere tilbage end det tidspunkt, du startede med at se kanalen.

[singlepic id=2028 w= h= float=center]

[singlepic id=2023 w= h= float=center]

Du har 4 forskellige muligheder for at optage tv på.

  • Optag nuværende program, der starter optagelse af den kanal, du ser.
  • Optag næste program. Indstiller boksen til at optage den kommende udsendelse på den kanal, du ser.
  • Manuel indstilling – Her kan du selv indtaste dato, kanal, starttidspunkt og varighed for en optagelse.
  • Optag via tv-guiden på boksen. Du kan indstille boksen til at optage en udsendelse ved blot at markere den med den grønne bjælke i tv-guiden og trykke på den røde optageknap.

Ved sidstnævnte er det lidt en begrænsning, at det, som nævnt tidligere under dagligt brug, ikke er let at hoppe frem i tv-guiden. Det gør det upraktisk at planlægge optagelser længere ud i fremtiden via tv-guiden. Mulighed for at hoppe med større interval end de nuværende 2 timer skulle dog ifølge Stofa være på vej i en kommende software opdatering.

[singlepic id=2031 w= h= float=center]

Ved manuel indstilling kan man kun sætte start tidspunkt med 10 minutters intervaller. Det er lidt ærgerligt med denne begrænsning, det ville have været logisk, at man bare kunne indtaste starttidspunkt via talknapperne på fjernbetjeningen. Også varighed på optagelsen er forud defineret. Intervallerne for varighed går fra 5 minutter til 12 timer, men man kan ikke optage specifikt 1 ½ time på denne måde, da der kun tilbyde 1 time, 2 timer osv.

Der lægges automatisk 5 minutter til før og efter optagelser, såfremt der ikke er overlappende optagelser indenfor denne margin. Det er en udmærket funktion, men man kunne måske godt ønske sig, at det var muligt at slå 5 minutter før marginen fra, og gerne også valgfrit sætte andre marginer end lige 5 minutter.

Man savner endnu lidt funktioner i forhold til harddiskoptager delen på boksen, det gælder eksempelvis serieoptagelser, altså en funktion til automatisk at optage alle afsnit af en given serie. Igen er det noget Stofa skulle være ved at kigge på som en mulig kommende funktion.

[singlepic id=2029 w= h= float=center]

Man kan desværre heller ikke optage 2 ting på samme tid. Boksen kan godt optage fra en kanal, mens du ser en anden, men man må nøjes med timeshift mulighed på den kanal man ser, prøver man at optage, så får man en konfliktbesked.

En anden mulighed, der kunne være relevant, var at gøre det muligt at optage, det man har set, når man starter en manuel optagelse på en kanal. Som det er pt. optages kun derfra, hvor man aktiverer en optagelse.

[singlepic id=2030 w= h= float=center]

Dine optagelser kommer du ind til via et tryk på smart tv knappen på fjernbetjeningen. Her får du en liste over dine optagelser. Stofa har med den seneste software fra juni 2012 forbedret flere ting i forhold til harddiskoptagelse og afspilning. Hvis man afspiller en optagelse, man allerede har været igang med at se, så starter afspilningen nu der, hvor man var nået til. Og som tidligere nævnt er der nu også 5 min tidsmargin på tv-guide optagelser, ligesom listen over optagelser viser nu hvilke optagelser, der endnu ikke har været afspillet.

Det er muligt at springe frem i optagelser med 10 minutters interval eller spole frem og tilbage med op til x20 hastighed.

Samlet set så virker harddiskoptage delen i Stofa SmartTV boksen ganske fornuftigt. Jeg har ikke oplevet problemer med missede eller fejlslagne optagelser, så mit største kritikpunkt må være den besværlige tv-guide navigering, som altså er på vej til at blive forbedret.  Skulle man ønske sig endnu mere, så kunne det være en funktion til at programmere optagelser via Internettet, uanset om man er hjemme eller ej.

Øvrige SmartTV funktioner

[singlepic id=2037 w= h= float=center]

Det at optage tv via et Stofa tv-signal lader sig også gøre med andre og billigere bokse end denne,  men de øvrige SmartTV funktioner fra Stofa, er noget der endnu er forbeholdt Stofas egne bokse. Med Stofa SmartTv harddiskoptageren får du således adgang til Stofas SmartTV funktioner som StartForfra og pause live tv, såfremt du har tilsluttet boksen til Stofa modemet og har et Stofa kort sat i boksen.

StartForfra+ funktionen giver dig frihed til at se tv-programmer fra de seneste 48 timer. StartForfra har dog visse begrænsninger, som ikke er gældende ved optagelse på den interne harddisk i Stofa SmartTv harddiskoptager, så her kan du frit spole forbi reklamer osv. Så det kan således være en fordel, at optage det du vil se, fremfor at benytte StartForfra.

[singlepic id=2017 w= h= float=center]

Men naturligvis er StartForfra smart i forhold til ikke at skulle tænke over at optage tv. DR NU arkiv tjenesten giver uden merpris også en ganske praktisk adgang til DR produceret indhold fra DRs kanaler.

[singlepic id=2016 w= h= float=center]

[singlepic id=2039 w= h= float=center]

Udover de almindelige tv kanaler så er der naturligvis også on demand muligheder enten for filmleje, typisk mellem 45,- og 59,- pr. film, du kan også abonnere på adgang til on demand tjenester som TV 2 OD, Viasat Film eller C More. On demand området kan vi sikkert forvente os meget mere af i den kommende tid.

[singlepic id=2041 w= h= float=center]

Det er muligt at skifte kanal på din Stofa SmartTV boks via Stofas WebTV app, der findes både til Android og Apple enheder. Det sker ved at trykke på send til SmartTV knappen, det gælder ikke kun tv indhold men også f.eks. on demand indhold fra DR Nu. Desværre endnu ikke at programmere optagelser fra app’en, men det er igen noget, der skulle komme senere.

Konklusion

Det er positivt, at Stofa endelig kan levere en boks med mulighed for at optage tv, selv om harddisken måske ikke er helt så stor, som nogle måske kunne ønske. Stofa slår meget på, at det skal være enkelt at se tv, og det lever Stofa SmartTv harddiskoptageren meget godt op til. Det er nemt at komme i gang med boksen, og generelt virker betjeningen logisk og enkel.

Optagelser via tv-guiden længere tid ud i fremtiden er besværligt, men er noget der skulle blive kigget på at gøre bedre. Såfremt Stofa også får lavet en serieoptagelsesfunktion og mulighed for at fjernoprette optagelser på boksen, så vil boksen stå endnu stærkere, som en harddiskoptager, der fortjener SmartTV betegnelsen også i forhold til optagelsesfunktionerne.

Med SmartTv harddiskoptageren har Stofa sikret sig et godt fundament for at videreudvikling, for det basale er på plads, og virker som det skal. DIGITALT.TV vil følge udviklingen og opdatere, når Stofa kommer med nye funktioner og opdateringer.

+ Enkel at komme i gang med
+ Adgang til både at optage, StartForfra, filmleje
+ Ingen generende støj fra den indbyggede harddisk

– Pt. lidt besværligt at opsætte optagelser af ting lidt længere ud i fremtiden via tv-guiden
– Ikke fuld frihed ved optagelse i forhold til tid/varighed og optage 2 ting på samme tid
– Harddiskpladsen er begrænset

Galleri

[nggallery id=”141″]

Video

Del på:

Tags: , , ,

Gemt under:: TV Bokse Stofa

Skriv en kommentar

5 Kommentarer til "Stofa SmartTv harddiskoptager"

Giv mig besked
Sorter efter:   nyeste | ældste
Tine Kidmose Frederiksen
Gæst

Har lige et spørgsmål: kan den smartbox også tilsluttes internettet trådløst hvis man har en fiberbox? Hvis ja så skriv venligst præsist hvad jeg skal bruge/købe for at gøre dette. (Hos stofa siger de det kun kan lade sig gøre hvis man har et modem!)

Thomas Haumann
Registreret bruger

Hej! Kan denne boks udsende 5.1 lyd, min receiver siger PCM og 2 channel stereo.

Har prøvet næsten alt, direkte HDMI i receiveren krydret med Coax kabel.

wpDiscuz