Stofa

Stofa lancerer StartForfra+

feature stofaDet bliver sværere og sværere at gå glip af et tv-program. I samarbejde med de danske antenneforeninger har Stofa netop afsluttet forhandlingerne om en udvidelse af den populære tv-tjeneste, StartForfra. Med StartForfra kan du starte et allerede begyndt tv-program forfra med et simpelt tryk på fjernbetjeningen.

Danskerne ser mere og mere tv, hvor de vil, på hvad de vil og når de vil – og nu kommer StartForfra+, som giver tv-seerne mulighed for helt at vriste sig fri af de fastlagte programplaner.

StartForfra+ giver Stofa-kunder mulighed for at starte forfra helt op til 48 timer tilbage i den elektroniske programguide.

–          Med WebTv To Go gav vi seerne mulighed for at se tv, hvor de har lyst. Med StartForfra+ giver vi nu seerne mulighed for at se, hvad de vil, når de vil. De to produkter tilsammen betyder, at Stofa kunder har langt mere frihed til selv at tilrettelægge sit tv-forbrug, end de traditionelle kabel-tv kunder har, udtaler Kim Falkenhard, Content direktør hos Stofa.

Aftalen omkring StartForfra+ omfatter alle DR’s tv-kanaler, TV2 regionskanaler og nabolandskanaler – og dertil kommer en lang række kommercielle kanaler, hvilket samlet gør tjenesten meget attraktiv for antenneforeningernes medlemmer.

Bare i år er halvanden million tv-programmer startet forfra hos de antenneforeninger, som samarbejder med Stofa – så det er en succes-tjeneste, som nu får et gevaldigt skud vitaminer.

–          Det er fantastisk at det her er lykkedes os at skabe en tjeneste, som både giver forbrugerne mere valgfrihed, og som samtidig også er en velset tjeneste hos programselskaberne. Tv-stationerne bruger bunker af penge på at producere kvalitetsprogrammer og med denne tjeneste sikrer vi, at endnu flere har mulighed for at se med, forsætter Kim Falkenhard

Tjenesten omfatter alle de programmer, der allerede i dag kan startes forfra, bortset fra spillefilm.

Til gengæld så har Stofa pt. droppet tanken om en netværks PVR funktion og satser i stedet på den nye PVR udgave af Smart TV boksen. Årsagen til dette er dog primært, at rettighedshaverne/kanalerne ikke har været villige til at indgå i en aftale om netværks PVR funktionen.

Kilde: Stofa

I samme kategori

Back to top button