TV-Nyt

Stadig håb om en sæson 2 af Norskov

Norskov TV 2Politikerne i kultur- og fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune har netop sagt ja til at støtte en ny omgang af tv-serien Norskov med 600.000 kroner. Samtidigt er der søgt midler i Public Service puljen.

Norskov blev ellers lagt i graven af TV 2 efter sæson 1, da man ikke var tilfredse med seertallene, men SF Film og forfatteren bag serien har kæmpet for en sæson 2. TV 2 er nu også med ombord, dog så er sæson 2 kun sat til at få 6 episoder.

“Vi har hele tiden syntes, at ”Norskov” var en fantastisk serie og er derfor både begejstrede og taknemmelige for den store indsats, som Gry og SF har gjort for at få serien tilbage på skærmen,” fortæller TV 2’s fiktionschef Katrine Vogelsang.

Norskov havde i gennemsnit 634.000 seere, da den første gang rullede over tv-skærmene i Danmark.

Kilde: Nordjyske, JP

 

I samme kategori

Back to top button