Branche-NytUdstyr

Sony præsenterer nye 2014 surround receivere

sony_STR-DN1050_frontSony er klar med 2 nye trådløse AV-receivere til hjemmebiografen her i foråret 2014. De byder på support forægte “High-Resolution Audio” og masser af forbindelsesmuligheder.

STR-DN1050 og STR-DN850 er ifølge Sony begge omhyggeligt bygget af højkvalitetsmaterialer og giver dig giver dig mulighed for at nyde musikken, præcis som den er lavet – også DSD1– og 192KHz/24-bit-filer (WAV/FLAC).

Begge receivere streamer Hi-Res-lyd gennem dit hjemmenetværk. Alternativt kan du afspille din yndlingsmusik i bedste opløsning direkte fra mobilen eller via et usb-stik. Og med indbygget Wi-Fi og Bluetooth® er det både nemt og hurtigt at tilslutte dine mobile enheder. Hvis du har en Xperia™ eller en anden NFC-kompatibel enhed, er det med one-touch-forbindelsen endnu lettere at sætte lyd på anlægget. Begge receivere understøtter også Apple AirPlay.

STR-DN1050 er flagskibsmodellen og er ifølge Sony bygget med flere specialfremstillede komponenter, som f.eks. den store transformer samt de håndplukkede elektrolytkondensatorer og “audio-grade resistors”.

Receiverens leverer  165W x 7.2-kanals udgangseffekt og videomateriale i lavere opløsning bliver automatisk opskaleret til 4K-kvalitet, så du får endnu flere flotte detaljer – perfekt til f.eks. Blu-ray Disc™-film på dit 4K-tv. Med “Zone 2”-distribution kan du nyde den samme lyd i andre rum, mens receiverens intuitive, visuelle interface gør det let at justere indstillinger via dit tv eller med den nye og mere enkle fjernbetjening.

Brug fjernbetjeningen til at udforske al din “High-Resolution Audio”-underholdning. Hvis du foretrækker at bruge din smartphone, kan du bruge den gratis SongPal-app (iOS6/Android 2.3.3 eller nyere) fra Sony. Med appen kan du skifte mellem online-tjenester som Music Unlimited, Spotify og Deezer og nemt vælge, hvad du vil høre. Da receiveren er født med understøttelse af disse apps, vil du opleve en ren og flot lyd, som er bedre end tilsvarende tjenester på din pc eller mobiltelefon. 

Sony har derudover også 2 receivere uden netværksfunktioner i deres 2014 program. Mens der endnu ikke er danske priser på de to topmodeller, så ligger den vejledende pris for de 2 mindste modeller på henholdvis 2499,- og 3499,-.

De nye modeller er alle ude engang i maj.

Se alle nye 2014 Sony receivere i vores produktdatabase

Sammenlign produkter

Kilde: Sony

 

I samme kategori

Back to top button