Branche-Nyt

Sony indfører energimærkning af alle BRAVIA-tv

sony

I slutningen af 2011 træder en ny EU-lov i kraft, der pålægger alle tv-producenter og -leverandører en ny energimærkeordning. Allerede nu kan miljøbevidste Sony-brugere få gavn af ordningen, da alle Sonys nye BRAVIA-tv er energimærkede.

Sony indførte den nye energimærkeordning med de nye 2011-BRAVIA-tv, der kom i butikkerne i april 2011, og indeholder detaljerede energioplysninger omkring produktet, så forbrugere let kan foretage et miljørigtigt valg.

“Vi ved, hvor vigtigt energiforbruget er for vores brugere, når de skal købe et nyt tv – især fordi tv’et står for op til 10% af hustandens samlede elregning. Det er derfor vigtigt at vælge det rigtige tv både af hensyn til økonomi, men også for at reducere vores belastning af miljøet”, fortæller Dr. Thomas Fischer, General Manager, Environmental Affairs hos Sony Europe.

“Derfor byder vi den nye EU-lov velkommen og indfører allerede nu en energimærkeordning, så vores brugere er fuldt informeret omkring energiforbruget af deres nye BRAVIA-tv.”

Den nye EU-lov træder i kraft den 30. november 2011 og betyder, at alle nye tv skal mærkes efter den velkendte energimærkningsordning, der går fra A-G. Størstedelen af Sonys BRAVIA-tv er energimærket med A eller B, og intet tv i porteføljen falder under en C-mærkning. Desuden indeholder mange BRAVIA-tv energibesparende funktioner som indbygget lyssensor, der registrerer det omgivende lys i rummet og automatisk justerer billedets indstillinger for at opnå den optimale energieffekt. Flere tv indeholder ligeledes en bevægelsessensor, der registrerer bevægelse foran tv’et og automatisk slukker billedet, når rummet forlades og tænder for billedet igen, når man er tilbage.

De miljømæssige specifikationer på alle Sonys BRAVIA-tv kan findes online, hvor også de specifikke energimærker kan ses. Energimærkerne indeholder desuden information om det forventede gennemsnitslige elforbrug for hvert produkt.

Sony har forpligtet sig til at nedbringe det gennemsnitslige elforbrug på sine produkter med 30% mellem finansåret 2008 og 2015. Sonys stræben efter at nedbringe energiforbruget er en vigtig del af virksomhedens globale miljøplan “Road to Zero”, som har til formål at eliminere al belastning af miljøet inden 2050.

For mere information omkring A-G energimærkeordningen af tv: http://www.sony.dk/hub/lcd-fjernsyn/fordele/design/article/id/1237480733755

Kilde: Sony presse

 


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button