TV-Nyt

Søs og kampen om cannabis på DR1

Søs og kampen om cannabis dr1I 2016 blev et flertal på Christiansborg enige om en fireårig forsøgsordning, hvor danske læger får mulighed for at udskrive recepter på rå og uforarbejdet cannabis. Det har skabt stor debat herhjemme fordi sundhedsmyndighederne er uenige i denne beslutning. De mener, at der mangler forskning og evidens for virkningen på området. Samtidig er der hos patientgrupper flere og flere, der har gode erfaringer med cannabis og som derfor opsøger den ulovlige cannabis for blandt andet at opnå smertelindring.

Skuespilleren Søs Egelind blev for 10 år siden ramt af en alvorlig kræftsygdom, hvor hun ved siden af den lægelige behandling hun modtog, medicinerede sig selv med ulovlig cannabis og mærkede en bedring og færre bivirkninger. Efter Søs Egelind fortalte sin historie i pressen, er hun blevet kontaktet af rigtig mange danskere, der enten selv har brugt medicinsk cannabis, eller gerne vil vide mere om det. Hun vil gerne hjælpe dem videre, men kan kun bygge på egne erfaringer og vil derfor nødig agere rådgiver på medicinsk cannabis.

Søs Egelinds mission
Derfor har hun sat sig for at undersøge, hvad der er op og ned på medicinsk cannabis i Danmark: Hvilke lovlige muligheder findes der i dag – og hvorfor er der fortsat mange danskere, der handler på det sorte marked og kriminaliserer sig, for at skaffe den cannabis, som de mener hjælper dem? Og hvad skal der til, for at legalisere medicinsk cannabis, som det f.eks. allerede er i Holland og Israel.

I programmerne møder Søs Egelind nogle af de syge mennesker, som selv har bevæget sig ud på det ulovlige marked for at skaffe cannabis til at smertelindre, og som derfor vil kunne få gavn af den forsøgsordning, der fra 2018 skal give danske læger mulighed for at udskrive recepter på rå og uforarbejdet cannabis til medicinsk brug. Hun undersøger også hvordan det officielle Danmark forholder sig til pludselig at skulle omfavne lovlig og lægereguleret anvendelse af rå cannabis.

De to programmer ’Søs og kampen om cannabis’ sendes på DR1 tirsdag den 24. og 31. januar kl 20.45.

I samme kategori

Back to top button