Branche-Nyt

Sky laver ren Formel 1 kanal i 2012

feature skyukSky Sports træder ind på Formel 1 scenen i 2012, hvor de har sikret sig rettigheder til alle løb, kval og træninger, men den hidtidige rettighedsindehaver BBC må nøjes med enkelte løb live.

Nu forlyder det så at Sky’s britiske dækning af Formel1 kommer til at ske på en dedikeret kanal Sky Sports F1 HD, der vil vise alt tilgængelig live materiale fra alle sæsonens løb.

Der spekuleres i beslutningen skal ses som et smart træk for at sikre Sky eksklusivitet til denne vigtige sportsrettighed. Tidligere har broadcast myndigheden Ofcom, nemlig besluttet at Sky skal sælge sine sportskanaler Sky Sports 1 og 2 til andre interesserede distributører og ved at undgå at lægge Formel 1 på disse skaber Sky altså det bedste udgangspunkt for at motorsportsinteresserede bliver kunder hos Sky direkte.

Formel1 er den første nye store rettighed hos Sky Sports som dermed umiddelbart falder uden for Ofcom’s søgelys, der har forkus på at Sky ikke udvander eksisterende indhold på Sky Sports 1 og 2 til Sky Sports 3 og 4.

Udover HD udgaven, så vil Sky også tilbyde en SD udgave af kanalen.

Kilde: Broadband TV News


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button