September måned på TV1000
Glæd dig til en række nye premierefilm på TV1000-kanalerne i løbet af september måned. Læs mere om et udvalg af filmene nedenfor:
The Proposal
I tre år har Andrew Paxton knoklet som assistent for Margaret Tate, en krævende redaktør på et forlag i New York. Men nu behøver Margaret desperat Andrews hjælp, da hendes visum snart udløber og hendes plan er at gifte sig med Andrew. Han indvilliger dog kun på betingelse af, at hun lover at forfremme ham. For at overbevise immigrationsmyndighederne om oprigtigheden af deres forhold, tager Margaret med til Andrews bedstemors 90-års-fødselsdag i Alaska. Medvirkende: Sandra Bullock, Ryan Reynolds, Mary Steenburgen m.fl. Instruktør: Anne Fletcher
TV 1000 Lørdag den 11. september kl. 20.00
UP
Ved at binde tusindvis af balloner til sit hjem rejser den 78-årige Carl af sted for at opfylde en livslang drøm om at se Sydamerikas natur. Lige efter at være lettet, finder han imidlertid ud af, at han ikke er alene på sin rejse – Russell, en spejder 70 år yngre end ham selv, er uforvarende blevet en blind passager på rejsen. Sammen tager de på et eventyr, hvor de møder talende hunde, en ond skurk og en sjælden fugl med navnet Kevin. Medvirkende: Edward Asner, Christopher Plummer, Jordan Nagai. Instruktør: Pete Docter & Bob Peterson.
TV1000 HD Lørdag den 4. september kl. 20.00
Det enda Rationella
Den aktive kirkegænger og papirfabriksarbejder Erland Fjellgren er gift, men bliver pludselig overvældet af en vild lidenskab, idet han forelsker sig i sin bedste vens kone. Erlands rationelle løsning – at de alle fire skal sætte sig ned, diskutere situationen og derefter prøve alle sammen at leve sammen under samme tag. En beslutning, der bringer dem alle på en skæbnesvanger kurs og som truer med at styrte dem i afgrunden. Medvirkende: Pernilla August, Rolf Lassgård, Stina Ekblad m.fl. Instruktør: Jörgen Bergmark.
TV1000 Nordic Tirsdag den 26. september kl. 20.00
Surrogates
Folk lever deres liv afsondret fra omverdenen, i sikkerhed inden for deres egne fire vægge, og har kun med andre mennesker at gøre via surrogatrobotter – sexede, fysisk perfekte, mekaniske kloner af dem selv. Det er en idealverden, hvor kriminalitet, smerte, frygt og konsekvenser ikke eksisterer. Da det første mord i årevis ryster dette Utopia, finder FBI-agenten Greer ud af, at der står en gigantisk sammensværgelse bag surrogatrobot-fænomenet. Han må opgive sin egen stedfortrædende robot og risikere sit liv for at optrævle mysteriet. Medvirkende: Bruce Willis, Radha Mitchell, James Francis Ginty. Instruktør: Jonathan Mostow
TV1000 Action Søndag den 26.september kl. 20.00
G-Force
En specialtrænet enhed af hemmelige agenter tager på en mission for den amerikanske regering. Ud over at være hemmelige agenter er de også gnavere. Og gnaverne er bevæbnet til tænderne med det sidste nye hightech udstyr. Et af deres redskaber er en øresnegl, der gør det muligt for dem at tale med mennesker. Deres mål er at stoppe den djævelske milliardær fra at overtage verden – og de får hjælp fra husholdningsmaskiner. Medvirkende: Nicolas Cage, Penélope Cruz, Steve Buscemi. Instruktør: Hoyt Yeatman.
TV1000 Family Lørdag den 18. september kl. 15.00
Født den 4. juli
Da Ron Kovic rejste til Vietnam for at kæmpe, sendte amerikanerne ham af sted med flag. Da han vendte hjem igen, lammet fra livet og ned, brændte de dem. Han elskede stadig sit land, men Amerika elskede ikke længere ham. Ron Kovic blev født den 4. juli 1946 i Lady Smith, Wisconsin. Han voksede op i arbejderklassen og havde 5 søskende. Lige efter skolen kom han i marinen, og han var i Vietnam i to omgange. På hans sidste tur, blev han skudt og lammet fra livet og ned. Efter flere måneders ophold på hospitalet, begyndte han at stille spørgsmål til Vietnamkrigen. Han flyttede til Californien og blev et ledende medlem af "Vietnamveteraner mod krigen". Medvirkende: Tom Cruise, Willem Dafoe m.fl. Instruktør: Oliver Stone
TV1000 Classic Søndag den 26. september kl. 20.10
Brudte favntag
En blind manuskriptforfatter har behov for hjælp til det meste af det, han laver. Da han hører om den velhavende forretningsmand Ernesto Martels død, indhenter fortiden ham, en fortid som han har prøvet at beskytte sig selv imod. I en række flashbacks, som bringer os tilbage til midthalvfemserne, stifter vi bekendtskab med manuskriptforfatteren, da han instruerede, hvad der skulle blive hans sidste film. I løbet af filmproduktionen forelsker han sig i hovedpersonen – Ernestos elskerinde. I denne film om lidenskab, besættelse, jalousi og skyld har Almodovar tilsat masser af referencer til klassiske efterkrigstidsfilm. Medvirkende: Penélope Cruz, Lluís Homar, Blanca Portillo m.fl. Instruktør: Pedro Almodóvar
TV1000 Drama Fredag den 1. oktober kl. 21.00
Gemt under: TV-Nyt


