TV-Nyt

Semifinaletid i Champions League

fodboldligaerDet er blevet semifinale tid i Champions League.

Tirsdag møder Schalke 04 – Manchester United. Schalke 04 har overrasket alle i dette års UEFA Champions League. Nu står de over for et stærkt Manchester United-hold, der af mange er favoritter til finalen på Wembley i maj. 33-årige Raúl har stor succes og scorede sit Champions League-mål nummer 71, da han scorede i mod Inter. Og i Tyskland er der stor opbakning. 8,8 millioner tyskere så kvartfinalen og der er ikke så mange, der har set fodbold siden VM-finalen i sommer. Rooney og United så meget stærke ud, da de gik videre til semifinalen med 3-1 sammenlagt over Chelsea. Men kan tyskerne igen overraske?

Peter Schmeichel, Brian Laudrup og Preben Elkjær varmer op fra kl. 20.00,og Luna Christofi er klar på sidelinien før og efter kampen. Niels Harild og Jan Mølby kommenterer.

Kampen sendes på TV3+ men kan også ses på Sat.1 for dig der har egen parabol og kan modtage denne.

Onsdag møder Real Madrid-Barcelona i et spansk gigant-møde. Det er Josep Guardiola mod José Mourinho. Det er Messi mod Ronaldo. Det kan kun blive en spændende aften på Santiago Bernabéu.

Peter Schmeichel, Brian Laudrup og Preben Elkjær varmer op fra kl. 20.00, og Luna Christofi er klar på sidelinien før og efter kampen. Carsten Werge og Per Frimann kommenterer.

Kampen sendes på TV3+ men kan også ses på ITV 1 for dig der har egen parabol og kan modtage denne.

I samme kategori

Back to top button