Selvoptaget – ny serie om livet efter reality-tv på DR3

Intet kan dele vandene som reality-tv. Alle har en mening om det. Enten elsker man det, eller også elsker man at hade det. Fakta er, at reality-tv siden sit indtog for 15 år siden med Robinson på TV3 har været et ustoppeligt tilløbsstykke. Og hvert år søger mange tusinde unge mennesker ind i diverse reality-shows med håbet om at blive den næste Amalie eller Gustav.

Seerne og de håbefulde unge kender deres helte og skurke fra tv, men har de nogen anelse om hvilket liv, der venter dem, hvis de selv bliver den næste store “reality-stjerne”?

I ’Selvoptaget’ på DR3 følger vi fem reality-deltagere, der gennem deres egne optagelser fortæller meget personligt om, hvad der driver dem i deres til tider grænseløse jagt på berømmelse. Vi ser, hvilken pris berømmelsen har på godt og ondt og følger dem i deres fortsatte stræben efter at blive set, hørt og elsket.

Reality-deltagere med ondt i økonomien

I det første program møder vi blandt andre Joy, der har medvirket i realityserier som ‘Singleliv’ og ‘Mig og min mor’, Irina som har været med i ‘Fristet’ og ‘Divaer i junglen’ og Pernille fra ’Paradise Hotel’.

Irina er hårdt spændt for økonomisk. Hun har ingen tv-tilbud for tiden og synes, det er nedværdigende at sidde bag kassen i et supermarked, når nu hun er kendt for at være en diva. Hun skal mødes med en agent, der mener, at han kan skaffe Irina jobs som gæstebartender.

Pernille er mor til Emily på fire år, som er hos hende hver anden uge. Også for hende gælder det, at karrieren som reality-deltager absolut intet afkast giver.

Omkostninger ved hurtig berømmelse til debat

I det ottende og sidste afsnit af ’Selvoptaget’ tager vi med op i ’helikopteren’ og sammen med tv-producenter, medieeksperter, psykologer, castere og forhenværende reality-deltagere kortlægger vi, hvordan og hvorfor hurtig berømmelse på tv – i nogle tilfælde – kan have store omkostninger for deltagerne. 

Vi får svar på, hvilke mekanismer der ligger til grund for, at så mange unge stræber efter at blive kendte, og vi undersøger desuden, hvorfor det er svært for en del reality-deltagere at navigere i den nye virkelighed som ”kendt”. Og de producerende tv-folk, som lever af at lave reality-programmer som ’Paradise Hotel’, ’Fristet’, ’Robinson’ og ’Big Brother’, vil svare på: Er det etisk forsvarligt at lade ofte sårbare unge mennesker udstille deres svagheder og personlige kampe for åben skærm – endda ofte bedøvet med alkohol? Får reality-deltagere en fair behandling af produktionsselskaberne, eller bliver de behandlet som nutidens slaver? 

Første program bliver sendt på DR3 den 15. januar klokken 21.30.