Salon Guldsaksen – frisør og værested

I Guldbergsgade på Nørrebro i København ligger en usædvanlig frisørsalon. For hos Marta betaler man ikke kun for en klip eller en klassisk kastanje-rød – her får kunderne også gerne et kram, en svingom, eller en kærlig opsang uden ekstra beregning. ’Salon Guldsaksen’ er lige så meget et moderne værested, som en ældre frisørsalon. ’Marta og Guldsaksen’ er en ny dokumentarserie i fire afsnit, der sendes første gang den 4. marts kl. 21.00 på DR1.

“Hun er vores allesammens lille mor”, fortæller John, der holder til på en grøn ølkasse på fortovet overfor.

Marta har ejet salonen i 31 år. Hun kom til Danmark fra Polen i 1973 og havnede tilfældigt på Nørrebro. Selvom hun blev advaret mod at åbne salonen i det ”farlige” kvarter, så har hun aldrig fortrudt. Martas erfaring er nemlig, at så længe man behandler folk pænt, så bliver man selv behandlet lige sådan. Vi følger livet i og omkring ’Salon Guldsaksen’, hvor Martas salon er omdrejningspunkt for livet i gaden.

Plads til kram, grin og koldpermanent

I Danmark er der mere end en million mennesker, der bor alene – heriblandt Lærke, Irene, Kirsten, Jacques og John. I stedet for at sidde alene oppe i lejlighederne, så har både de og Marta stor fornøjelse af hinandens selskab i ’Salon Guldsaksen’. Her er man altid velkommen og bliver taget i mod med et knus eller en positiv og glad bemærkning fra ’sjælesørgeren’ og frisøren Marta. Adskillige rollatorer kan klemmes sammen i det lille lokale, hvor der ryges ivrigt og udveksles både uartige og sørgmuntre historier. Her er både hundekiks til stamgæsternes hunde, askebægre til alle, og et glas vin når livet skal fejres eller sorgerne dulmes. Marta holder sammen på hele menageret. Hun kæmper for de andre, og spørgsmålet er, om hun passer nok på sig selv. Marta kan ikke sig nej.

Et forbilledligt samfund i samfundet

Marta er ikke alene om at brede det sociale sikkerhedsnet ud under gadens beboere. Lige ved siden af ’Salon Guldsaksen’ ligger nemlig købmanden Cemo. Han pakker og bringer varer til gadens beboere, og af og til ordner han også lidt regninger. Om sommeren kommer de fleste beboere selv ned i købmandsbutikken, men om vinteren, når det bliver mørkt, og der kommer sne, så er der mange, der ikke bryder sig om at gå udenfor. Cemo kan mærke, at det betyder meget for beboerne, at han eller købmandens bud lige kommer forbi en gang i mellem til en lille snak. Måske er det dagens eller ugens eneste besøg.

Pigeklubben

“Jeg ved ikke, hvordan det er i de finere kvarterer, men i vores kvarter passer vi på hinanden, fortæller Marta, der også har lavet en pigeklub, for sine faste kunder og veninder. Distortion, thailandsk restaurant og fødselsdagsfester står på programmet, når Marta og pigerne går i byen. Elektriske kørestole, hylende høreapparater og dårligt syn er ingen hindring for ’Rollatorbanden’, når bare man har appetit på livet og hjælpes ad.