Streamingnyt

Sådan dækkes VM fodbolden på TV 2 Play

TV 2 PlayTV 2 PLAY lancerer en særlig VM-sektion med hele TV 2 Sportens tv-dækning, op til fire forskellige live-signaler samtidig under kampene og masser af eksklusivt VM-indhold fra TV 2.

Torsdag 12. juni kl. 22.00 bliver bolden givet op til VM i fodbold 2014 på Arena de São Paulo i Brasilien til åbningskampen mellem værtsnationen Brasilien og Kroatien. TV 2 viser 33 kampe fra den store turnering på tv, mens danskerne på TV 2 PLAY også kan se de kampe, der vises på DR1, on demand. Der bliver tale om en omfattende VM-dækning på TV 2 PLAY – faktisk den mest omfattende dækning nogensinde ifølge kanalchef for TV 2 PLAY, Mikkel Wolf:

– TV 2 PLAY hylder sommerens højdepunkt for fodboldelskere og giver mulighed for, at TV 2 Sportens stærke hold kan få alle detaljer med. Nøgleordne for vores dækning er LIVE, hvor det passer, og tid til indsigt. TV 2 PLAY er for alle dem, der bare ikke kan få fodbold nok. Der er adgang til de sene kampe, når man står op om morgenen, der er ekstra FIFA-kanaler med højdepunkter og taktisk overblik under kampene og så sender vi mest mulig live fra træning, pressemøder, optakt og reaktioner fra Brasilien.

Alle kampe varer fem timer på TV 2 PLAY
TV 2 PLAY forlænger også fodboldoplevelsen omkring de enkelte kampe, så der bliver mulighed for at varme op i god tid inden kampene og runde af med analyser og detaljer efter kampene.

– Vi producerer masser af kvalitetsfjernsyn, der giver værdi og indsigt til de danske fodboldfans, og i modsætning til tv, hvor det jo trods alt er begrænset, hvor lang tid vi kan sætte af til de enkelte kampe, har vi større fleksibilitet på TV 2 PLAY. Der bliver derfor rigtig meget tid til fordybelse på TV 2 PLAY med flere samtidige signaler, og som udgangspunkt varer en VM-kamp fem timer på TV 2 PLAY, hvis man skal have hele optakten og afrundingen med, siger Mikkel Wolf.

Se kampen sammen med Peter Schmeichel
TV 2 PLAY giver også adgang til en særlig kanal, hvor brugerne kan se VM-kampen sammen med Peter Schmeichel og andre af TV 2s fodboldeksperter og på den måde få udvidet tv-oplevelsen omkring kampen.

Besøg VM-sektionen på TV 2 PLAY her:
http://play.tv2.dk/vm/

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button