Radio- og tv-nævnet har godkendt TV 2s public service-redegørelse

| fredag 28. okt, 2016 19:47 | 0 Kommentarer

TV2 LogoRadio- og tv-nævnet har godkendt TV 2s public service-redegørelse 2015, der bl.a. viser, at TV 2 sendte flere timers nyhedsudsendelser og havde flere tekstede timer end nogensinde tidligere.

TV 2 opfyldte i 2015 ”til fulde” de public service-krav, som stationen skal leve op til. Det konkluderer Radio- og tv-nævnet i sin udtalelse om TV 2s public service-redegørelse 2015.

TV 2s public service-forpligtelse omhandler bl.a. nyheder, dansk dramatik, tekstning af danske programmer (herunder tekstning af direkte udsendelser), dialog med lytter- og seerorganisationer samt en årlig filmstøtte-forpligtelse.

Af TV 2s public service-redegørelse fremgår, at TV 2s hovedkanal i 2015 udsendte det højeste antal nyhedstimer nogensinde, og at TV 2 tekstede flere timer end tidligere.

TV 2-redegørelsen fortæller også om antallet af dansksprogede timer på hovedkanalen, som i 2015 udgjorde cirka 70 procent af sendefladen – svarende til godt 4.900 timer. De regionale udsendelser er ikke medregnet i disse tal.

Læs mere om public service-redegørelsen i artiklen her, hvoraf det også fremgår, at TV 2-kanalerne i 2015 samlet set sendte det højeste antal dansksprogede timer nogensinde.

Kilde: TV 2

Del på:

Tags:

Gemt under:: TV-Nyt