TV-Nyt

Premier League seertal for SBS TV er ude

fodboldligaerI sidste weekend var der for første gang i rigtigt mange år, Premier League fodbold til en bred seerskare, nu hvor rettighederne er fordelt på Kanal 5, 6'eren og hos Viasats parabolkunder. Seertallene for SBS TV er ude og mon ikke SBS havde håbet på mere.

Topscoren blev den tidlige lørdagskamp på Kanal 5. Opgøret mellem Tottenham og Manchester City trak ifølge Gallup 56.000 seere, men det blev kun den 7. mest sete program i ugen på Kanal 5.

Topkampen Liverpool – Arsenal fik faktisk færre seere end kampen Aston Villa – West Ham på 6'eren, der trods alt har de 2 kampe, som det mest sete på kanalen i ugen. Kampene kunne dog kun mønstre lidt over 40.000 seere. Kun lidt bedre end Hugh Hefners  Playboy piger, der nok er langt billigere end hvad SBS har givet for rettighederne til Premier League fodbold. TV2 Sport havde i ugen 87.000 seere til kampen Randers-Lyngby.

SBS TV kan naturligvis håbe på at seerne, efterhånden kommer til, når sæsonen for alvor er kommet i gang, og flere måske opdager, at der nu er Premier League fodbold på almindelige kanaler.

Kilde seertal: Gallup
Tip: Kristian

I samme kategori

Back to top button