Panasonic DMR-BCT73

| tirsdag 01. okt, 2013 08:46 | opdateret 01. aug, 2015 kl. 13:17 | 26 Kommentarer

[singlepic id=2741 w=585 h= float=center]

Præsentation

Vi anmeldte i slutningen af august den tyske 2013 High End Blu-ray / Harddiskoptager model fra Panasonic (BCT-730), dengang viste vi endnu ikke, at der var en nordiske modeller på vej. De kommer i danske butikker til oktober, og DIGITALT.TV er blandt de første, der har fået et eksemplar til anmeldelse.

Der findes følgende nordiske 2013 modeller begge med dobbelt kabel-tv tuner:

  • DMR-BCT73, Harddisk 500 GB, Sort (den vi anmelder her)

[singlepic id=2761 w=585 h= float=center]

  • DMR-BCT83, Harddisk 1 TB, Sølv (identisk bortset fra farve og harddisk størrelse)

Priserne er vejledende henholdsvis 5.500,- og 6.500,- kroner, så vi er bestemt i den dyre end af markedet. De tyske modeller er noget billigere, hvis du køber i tyske butikker.
Se sammenligningstabel over både tyske og nordiske modeller fra Panasonic her

Testmiljø: Testet med kabel-tv fra Stofa

Lancering: Oktober 2013

Firmware version testet: 1.20

Det får du:
1 x Panasonic DMR-BCT73
1 x Antennetilslutningskabel
1 x Strømkabel
1 x Fjernbetjening
2 x AA Batterier
1 x Manual (dansk)

Pristjek – klik her

Strøm: Standby 0,2W / 4.0W / 34W i brug

Design og tilslutninger

[singlepic id=2742 w=585 h= float=center]

[singlepic id=2754 w=585 h= float=center]

Design og finish ligner den tyske model vi testede i august på en prik.  Designmæssigt bliver man ikke udfordret, det er klassisk design i sort metal, som ser flot ud. Der er bestemt ikke tale om en kompakt enhed, men der er jo også både blu-ray og harddisk inden i. DMR-BCT73 måler 430 x 59 x 238 mm og vejer 2,9 kg. Generelt virker den godt og solidt bygget.

[singlepic id=2706 w=585 h= float=center]

[singlepic id=2755 w=585 h= float=center]

På toppen er der knapper til standby og åben/luk Blu-ray drevet, men generelt så er fjernbetjeningen helt nødvendig for betjening.

[singlepic id=2745 w=585 h= float=center]

Fronten, der kan vippes ned er med blank mørk spejllook, bag denne finder vi Blu-Ray drevet, USB tilslutning, SD kortlæser, betjeningsknapperne stop og play, samt 2 CI+ port til udvidelse med kortlæser moduler, f.eks. fra YouSee eller Stofa.

[singlepic id=2744 w=585 h= float=center]

Displayet på fronten er let læseligt også lidt på afstand.

[singlepic id=2743 w=585 h= float=center]

På bagsiden af Panasonic DMR-BCT73 finder vi:

  • 1 x Scart
  • Analog lyd ud
  • Optisk digital lyd udgang
  • Coaxial digital lyd udgang
  • USB tilslutning
  • HDMI ud
  • Ethernet 10/100 netværkstilslutning
  • Antenne ind (Til kabel-tv DVB-C)
  • Antenne ud

Desuden har Panasonic DMR-BCT73 også indbygget WLAN, altså trådløst netværksfunktion, så du kan koble den til dit hjemmenetværk uden kabel. Det er WLAN antennen, der stikker lidt ud på bagsiden.

Altså samlet set et ganske flot udvalg af muligheder. Der er køler indbygget, men denne kører kun efter behov og støjer ikke generende.

[singlepic id=2753 w=585 h= float=center]

Medleveret er en manual på dansk, som dog endnu ikke var klar, da vi testede. Du får desuden en fjernbetjening + 2 AA batterier, coax tilslutningskabel, strømkabel. Coax tilslutningskablet bør du nok bare smide væk, det virker meget tyndt og dårligt afskærmet, uden vi dog har skåret kablet op for at tjekke det. Du skal også selv have et HDMI kabel, det følger heller ikke med. Panasonic er generelt ikke rundhåndet med tilbehør, heller ikke på temmelig dyre maskiner som denne…

Strømmæssigt så ligger Panasonic’en her i den strømbesparende tilstand på et standby forbrug på 0,2 W. Hvis du benytter Quick Start standby bruges 4 W.

Fjernbetjeningen

[singlepic id=2762 w=585 h= float=center]

Den medfølgende fjernbetjening ligner meget de Panasonic fjernbetjeninger, du måske allerede kender f.eks. fra deres fladskærme. Vi kunne godt tænke os en lidt mere high end remote med lys i knapperne med videre, men den er altså identisk med sidste års model.  Men layoutet er fornuftigt nok, når man først lige har et overblik, for der er en del knapper. Det er så positivt på den måde, at der er direkte knapper til en del ting, uden man først skal gennem en række menupunkter.

Installation og teknik

[singlepic id=2724 w=585 h= float=center]

Når du tænder første gang for Panasonic DMR-BCT73, hjælpes du i gang af en installationsguide. I forhold til menusprog så tilbydes der ikke dansk. Engelsk er dog en mulighed, og mon ikke også det er brugbart for de fleste, der har interesse i en harddiskoptager som denne. De øvrige sprogmuligheder er tysk, fransk og italiensk.

[singlepic id=2725 w=585 h= float=center]

Efter valg af menusprog så spørger guiden til, hvilket land denne DMR-BCT73 skal benyttes, og her præsenteres man for Danmark, Sverige, Norge og Finland.

[singlepic id=2726 w=585 h= float=center]

Næste punkt er valg af kanalnummerering. Her kan det anbefales at vælge det punkt, der hedder Operator’s Channel number (LCN) for at få dem i en prioriteret rækkefølge. Vælger du Preset Channel number, vil du opleve en knap så logisk sorteret kanalliste.

[singlepic id=2727 w=585 h= float=center]

Så er vi klar til at scanne efter de digitale kabel-tv kanaler. Som tidligere nævnt, så har vi testet med Stofa kabel-tv signal, og her vælger du 346 MHz som frekvens. Network ID kan du lade stå til auto.

[singlepic id=2728 w=585 h= float=center]

Herefter fik vi scannet alle Stofa kanalerne ind uden problemer.

Kanalsøgning YouSee på Panasonic Harddiskoptager

YouSee kanalsøgning på Panasonic harddiskoptager kræver du indtaster et ID.

  • ID 100. Frekvens 143000, Symbolrate 6875, Modulation 64
  • Bland selv pakke ID er 111.

[singlepic id=2721 w=585 h= float=center]

Til sidst i installationguiden kan du aktivere et tidsrum, hvor harddisk/blu-ray optageren skal spare ekstra på strømmen i standby, altså typisk om natten.

[singlepic id=2720 w=585 h= float=center]

Netværksmæssigt kan du vælge enten kablet eller trådløst netværk. I den forbindelse spørges du også til, om du vil aktivere Home Network funktionen, altså DLNA muligheder

Daglig brug

[singlepic id=2717 w=585 h= float=center]

Den grafiske brugeroverflade er der sket lidt på i forhold til Hoved/Funktionsmenuen i forhold til tidligere Panasonic modeller. Den er blevet peppet en del op grafisk og mere ikonbaseret på denne nye model. En mere funktionsbaseret tilgang til det, hvilket egentlig er ganske fint. Det er også muligt at vælge en anden baggrundsgrafik på funktionsmenu skærmen, også et eget billede.

Når du går ind i de forskellige funktionsindstillinger, så er vi dog tilbage til den mere traditionelle velkendte listevisning fra Panasonic, og det fungerer også fint. Generelt er Panasonic gået fra blåt i blåt i forhold til skærmmenuer til grå/gul, hvilket vi synes giver et mere roligt indtryk, så plus for det.

[singlepic id=2708 w=585 h= float=center]

Du kan under Setup få adgang til en række indstillinger herunder Basic settings.

[singlepic id=2718 w=585 h= float=center]

Under DVB Tuning menupunktet vælger du Preferred Language. Her er dansk allerede sat som lyd,undertekst og tekst-tv sprog, men det kan ændres, hvis du ønsker det.

Billedkvalitet og betjening

Billedkvaliteten fejler bestemt ikke noget, både tv og medieafspilning leveres super flot på tv-skærmen, også opskalering af DVD er god. Vi har ikke haft mulighed for at afprøve 4k opskalering.

[singlepic id=2711 w=585 h= float=center]

OK knappen giver dig adgang til kanallisten, når du ser live tv. Kanallisten kan du redigere i, eller du kan lave op til 4 favoritlister, med de kanaler du ønsker og i din prioriterede rækkefølge.

[singlepic id=2710 w=585 h= float=center]

To klik på i knappen giver mere info om et program.

[singlepic id=2712 w=585 h= float=center]

Via Guide knappen på fjernbetjeningen kommer du ind i den elektroniske program guide (EPG). Denne vises som tidslinje over 8 kanaler af gangen. Mens du er inde i EPG’en, kan du fortsat følge tv-programmet i det lille vindue øverst til venstre. Du har adgang til den EPG din tv-udbyder udsender. Hos Stota ligger det på 3 dage frem.

Med den blå knap kan du sortere EPG efter flere forskellige kategorier eller favoritlister.

Det er muligt at springe i 24 timers interval i EPG’en, men vi savner mulighed for et mindre interval udover 24 timers muligheden. Det tager lidt tid at komme frem til et overblik over aftenens programmer om morgenen. Det havde også været et plus med mulighed for EPG oversigt for en enkelt kanal af gangen, men det er der desværre ikke mulighed for.

Panasonic DMR-BCT73 som blu-ray afspiller

Selv om vi i denne anmeldelse fokuserer på Panasonic DMR-BCT73 som en harddisk/Blu-ray optager, så virker den naturligvis også fortrinligt som Blu-Ray/DVD afspiller. Den er dog ikke er blandt de aller hurtigste, hvad angår indlæsning af skiver. Også skift af lag på 2 lags DVD og Blu-ray giver en kort pause ved afspilning.

PVR – Optag TV

[singlepic id=2740 w=585 h= float=center]

[singlepic id=2713 w=585 h= float=center]

Med mulighed både for optagelse til harddisk samt kopiering til USB enhed eller Blu-ray/DVD, så er Panasonic DMR-BCT73 særdeles alsidig. Her løber du således ikke tør for plads på den interne harddisk, med ting du ikke nænner at slette.

Overblik over PVR muligheder

  • Du kan optage et program og se et andet samtidigt
  • Du kan optage 2 programmer samtidigt
  • Timeshift et program, mens et andet optages
  • Se en optagelse, mens denne er i gang
  • Optag via Timer
  • Optag via EPG
  • Optag kodede kanaler enten kodet med efterfølgende afkodning eller som afkodet optagelse
  • Kopier optagelser til USB harddisk, DVD eller Blu-ray
  • Kopier optagelser fra USB harddisk til Blu-ray
  • Optag indhold fra ekstern enhed tilsluttet via scart
  • Hop med 60 sek. interval frem og 10 sek tilbage
Overblik over PVR begrænsninger
  • Du kan ikke se en tredje kanal, mens 2 programmer optages samtidigt
  • Der er ingen serieoptager funktion
  • Timeshift indhold kan ikke gemmes som optagelse
  • Optages 2 kodede kanaler på samme tid, ved brug af 1 kortlæser modul, kan max den ene optages som afkodet optagelse
  • Mens der optages, kan du ikke afspille DivX og MKV filer eller se billeder
  • Du kan kun optage tv via de indbyggede to tunere direkte til den indbyggede harddisk og ikke direkte på DVD. Blu-Ray eller USB.
  • Kopieret tv-optagelser til USB harddisk kan kun afspilles på den DMR-BCT73, det oprindeligt er optaget på.

[singlepic id=2722 w=585 h= float=center]

I forhold til optagelse af live tv, så er der mulighed for at opsætte en fast margin både før og efter optagelser (op til 10 min), så du er bedre sikret, når et program går over tiden.

Panasonic DMR-BCT73 egner sig også fint til overspilning af analogt indhold fra f.eks. en videomaksine, videokamera eller lignende.

Optagelse af kodede kanaler der kræver programkort

Har du abonnement på ekstra kodede kanaler, så skulle Panasonic DMR-BCT73 med sine to porte til kortlæser moduler også kunne håndtere disse. Vi har dog ikke testet dette.

Panasonic DMR-BCT73 tilbyder også optagelser af 2 kodede kanaler på samme tid. Ved optagelse af 2 x kodede kanaler kan maks den ene optages afkodet, mens den anden kan afkodes ved afspilning, eller du kan lave en ukodet udgave af den efterfølgende.

Afspilning og redigering af optagelser

[singlepic id=2751 w=585 h= float=center]

Du får et fint overblik over optagelser via Direct Navigator knappen, hvor du har et miniaturebillede af optagelsen, der i øvrigt begynder afspilning i dette mini vindue, når du har markeret den. Der er en række kategorier herunder not viewed, så du kan skabe dig et overblik selv ved mange optagelser, men vi savner dog, at man kan sortere efter dato/tid i listen.

[singlepic id=2738 w=585 h= float=center]

Et klik på option knappen giver dig en række mulighed for at redigere i forhold til titel med videre. Det er muligt, at kategori inddele optagelser efter f.eks. film, sport.

[singlepic id=2734 w=585 h= float=center]

Den automatiske afsnitinddeling “Chapters”, gør at der automatisk oprettes afsnit i en optagelse baseret på, hvad harddiskoptageren fornemmer som nye afsnit i et givent program. Det er muligt at redigere chapter inddelinger og selv tilføje nye. Du kan også opsætte til, at der oprettes chapters hvert femte minut.

[singlepic id=2737 w=585 h= float=center]

Du har via option menuen, ud for en given optagelse, mulighed for at slette dele af en optagelse, f.eks. for at fjerne reklamerne, eller måske ønsker du at dele en optagelse op i flere dele. Alt sammen lækre muligheder, man ikke lige ser på alle de gængse tv-bokse, som vi anmelder så mange af her på DIGITALT.TV.

Har du tidligere været i gang med at se en optagelse, så kan du naturligvis starte, derfra du kom til sidst.

Optagekvaliteter/optagelses tid

[singlepic id=2739  w=300 h=312 float=center]

Som standard optages tv i samme kvalitet, som det udsendes. Denne kvalitet kaldes for DR kvalitet af Panasonic. Men du kan ved tryk på Rec Mode knappen også ændre til mere komprimerede optagelsesindstillinger, hvor du sparer plads. Men vi vil klart anbefale at optage i den originale kvalitet. Under alle omstændigheder skal indholdet konverteres, for der optages altid tv i DR kvalitet til at starte med, også ved ændring af Rec Mode til en lavere kvalitet. Konverteringen sker først senere.

Vil du senere kopiere en optagelse til DVD / Blu-ray, kan du altid vælge at lave en komprimeret udgave til den tid.

[singlepic id=2122 w= h= float=center] Oversigt over antal plads/kvalitet forhold på harddisk, Blu-ray og DVD
DR kvalitet mode er anslået værdi, afhænger af bitraten på de kanaler du optager.
(DR kvalitet værdi i tabel baseret på bitraten 14 Mbps for HD og 5 Mbps for SD)

Kopiering

[singlepic id=2752 w=585 h= float=center]

Vil du arkivere optagelser fra den indbyggede harddisk på en ekstern USB harddisk, så er det muligt med Panasonic DMR-BCT73. Du skal først registrere USB harddisken i menuen, op til 8 forskellige kan registreres. Derefter kan du flytte optagelser over fra den indbyggede harddisk. Man skal huske at vælge disconnect fra menuen, inden den tilsluttede USB harddisk frakobles igen, for ellers kan det beskadige indholdet.

Du kan ikke afspille optagelser flyttet til USB på andre enheder, således kunne vi heller ikke afspille det vi havde optaget på den tidligere testede tyske model selv om næsten er ens. Det er naturligvis af hensyn til kopibeskyttelse.

[singlepic id=2736 w=585 h= float=center]

Kopiering er også muligt til Blu-ray eller DVD. Vi har testet kopiering til DVD, som virker som det skal. Her skal indholdet dog omformes til en lavere kvalitet, og derfor kan man ikke benytte funktionen High Speed Copy. Istedet sker kopiering i real tid, så 1 times optagelse tager så en time at kopiere til DVD. Imens kopieringen er i gang, kan du ikke se tv eller andet på DMR-BCT73, så det er altså noget, du skal planlægge lidt.

Også undertekster, der ikke er indebrændte i billedet, kan kopieres til DVD/Blu-ray, såfremt du vælger dette ved kopiering. I givet fald bliver de så indebrændt på den brændte kopi.

Smartphone og Tablet Diga Player App

[singlepic id=2695 w=200 h=200 float=right]En smart feature på Panasonic DMR-BCT73 er muligheden for at streame tv (live eller optaget) til smartphones eller tablets på hjemmenetværket. Panasonic har til formålet udviklet Diga Player app’en, men denne har indtil nu hverken været at finde i den danske Apple app store eller Google Play. Med de nye nordiske modeller DMR-BCT83 og BCT73’s indtog på det danske marked, skulle der dog blive lukket op for at danske kunder kan hente app’en fra 9. oktober.

Der var således ikke under vores test endnu åbnet for Diga Player app i de danske app butikker, men vi havde den heldigvis installeret i forvejen via udenlandske app store kontoer.

Brug af Diga Player

For at app’en skal kunne finde din DMR-BCT73, så skal Home Network Function være sat til on under Network.

[singlepic id=2746 w=585 h= float=center] Diga Player på iPad

Din DMR-BCT73 skulle så gerne dukke op automatisk på listen, når du starter Diga Player app’en.

Du kan starter streaming af live udsendelse fra DMR-BCT73’eren til din smartphone eller tablet. Du kan også vælge at se optagelser fra harddisk (både indbygget eller tilsluttet USB harddisk) på din DMR-BCT73.

Det virker generelt fint og er en smart måde at tage sit tv med sig rundt i huset.

Vi oplevede på en Android telefon, at app’en her havde det med at gå ned eller ikke refreshe, første gang man gik ind i den. Desuden kunne vi ikke få live tv til at virke, så den virker lidt buggy på denne platform.

I stedet for at sende indhold fra din DMR-BCT73 til din mobile enhed, så kan du også benytte Diga Player app’en til i stedet at skifte kanal på din DMR-BCT73 med. Det er dog også den eneste betjeningsmulighed, der er ikke tale om en egentlig fjernbetjeningsapp.

Der er lidt begrænsninger på, hvad du kan med Diga Player app’en. Det er ikke nogen Slingbox erstatning, på den måde at det kun er lokalt på dit hjemmenetværk, du har adgang. Du kan altså ikke se tv derhjemme fra din DMR-BCT73, mens du f.eks. selv er i sommerhuset.

[singlepic id=2747 w=585 h= float=center]

Der kan også kun være en klient på af gangen, og optagelser har prioritet, så er begge tunere optaget i forvejen, kan du altså ikke se live tv via Diga Playeren.

Medieafspilning / Netværk / Smart TV – fortsat ingen Netflix

Som tidligere nævnt så kan du tilslutte DMR-BCT73’eren tilsluttet til netværk, både kablet og trådløst netværk er en mulighed.

[singlepic id=2731 w=585 h= float=center]

Smart TV mæssigt så har Panasonic DMR-BCT73 det samme Viera Connect interface, du måske kender fra deres fladskærme. Den væsentlige forskel på denne Panasonic DMR-BCT73, i forhold til den tyske model vi testede, er at der på den nordiske model er SF AnyTime app under Smart TV tjenesterne.

[singlepic id=2729 w=585 h= float=center]

[singlepic id=2730 w=585 h= float=center]

SF AnyTime giver dig mulighed for at leje film, og positivt nok så starter app’en ganske hurtigt, og virker efter hvad vi testede fint nok. Man kunne have håbet Panasonic havde tilføjet Netflix eller Viaplay på denne nordiske model, men det er der desværre ikke.

Der er desuden adgang til f.eks. YouTube, Facebook og Twitter i et ikke specielt brugervenligt interface. Fra Viera Market kan du hente ekstra apps, men ikke så meget af dansk interesse.

DMR-BCT73 som netværks TV server

Et ofte stillet spørgsmål er trådløs fordeling af tv-kanaler i hjemmet. Med en Panasonic DMR-BCT73 kan det faktisk lade sig gøre. Den fungerer nemlig som både DLNA server og klient. Du kan se og afspille indhold fra DNLA enheder på dit hjemmenetværk, og også se indhold fra din DMR-BCT73 på andre DNLA enheder. Bedst virker det dog med Panasonic TV.

[singlepic id=2750 w=585 h= float=center] Du kan let få adgang til indhold fra Panasonic DMR-BCT73 på en Panasonic fladskærm med Media Server adgang

[singlepic id=2693 w=585 h= float=center]

På vores Panasonic fladskærm kunne vi således se både optagelser og live tv fra vores Panasonic DMR-BCT73 over netværket. Det virker faktisk meget godt, og du har adgang til kanallisten via ok knappen, så du enkelt kan skifte kanal. Du kan på den måde få tv over netværket på netværksopkoblet fladskærm i soveværelset, også selv om du ikke har et antennekabel, der løber derind. Der skal dog være en ledig tuner, for at du kan gøre det, ellers får du bare sort skærm.

Du får samme brugeroverflade som direkte på DMR-BCT73, når du benytter en Panasonic fladskærm, når du går ind i oversigten over optagelser.

På en Samsung skærm kunne vi dog ikke få live tv over DLNA fra 73’eren til at virke. Her fik vi en kanaliste med navnet på programmet, der blev sendt og ikke kanalens navn, og live tv virkede faktisk slet ikke. Optagelser virkede ok.

Det er muligt at sende musik f.eks. fra Windows Media Player på din Windows 7 PC og afspille det på DMR-BCT73’eren.

I forhold til DLNA, så er det dog ikke alle filtyper, der understøttes. Se oplysningerne fra manualen nedenfor i forhold til understøttede formater.

[singlepic id=2759 w=585 h= float=center]

Vælger du at bruge trådløst netværk på din BCT73, så anbefales det at køre 802.11n (både 2,4 GHz og 5 GHz understøttes).

Panasonic DMR-BCT73 Konklusion

Panasonic DMR-BCT73 Test / AnmeldelsePanasonic DMR-BCT73 må vi, ligesom sidste års model, udnævne til at være den klart bedste harddiskoptager på det danske marked pt. Men alligevel savner vi fortsat lidt. Det er lidt skuffende, at Panasonic på denne nordiske model ikke har inkluderet muligheden for at sætte ting til at optage fra smartphones og tablets, ligesom det er tilfældet på den tyske model. Man kunne måske spekulere i, at Panasonic gemmer denne funktion til næste års nordiske modeller.

Prisen er temmelig høj, men inkluderer altså også blu-ray/dvd optagefunktion, som ikke er med på de modeller LG og Samsung har ude på det danske marked.

PVR delen står også meget stærkt på Panasonic DMR-BCT73, hvor optagelser af 2 ting på samme tid er muligt, og naturligvis muligheden for at arkivere til DVD og Blu-ray skal fremhæves.

Er du storforbruger af en funktion som serieoptagelser, så skuffer Panasonic dog lidt her, det tilbydes ikke. Ligesom interaktive tjenester som start forfra og arkiv tv tjenester heller ikke er muligt, men det gælder jo alle ikke bokse, der ikke kommer fra tv-udbyderne selv.

Muligheden for at streame både live tv og optagelser til ens smartphone eller tablet er super smart og enkelt at bruge, omend det voldte problemer på Android hos os. Du har med den nordiske model lidt dansk relateret indhold i smart tv delen på optageren her i form af SF AnyTime, men altså desværre ingen Netflix og Viaplay.

Panasonic BCT73
75 DIGITALT.TV Score
Positivt

+ Mulighed for at optage 2 ting på samme tid
+ Kan streame tv og optagelser til mobile enheder
+ Du løber aldrig tør for plads med mulighed for kopiering til USB harddisk, DVD eller Blu-ray
+ Virker meget stabil og driftsikker

Negativt

– Ingen Netflix / Viaplay
– Dansk ikke tilgængeligt som menusprog
– Ikke mulighed for fjernoptag via Internettet / Smartphone / Tablet som på den tyske model

Brugervenlighed80
Funktioner80
Smart TV apps65

Billedgalleri Panasonic DMR-BCT73

[nggallery id=”166″]

Del på:

Tags:

Gemt under:: Harddiskoptagere, Kabel-TV

Kommentarer (26)

  1. Gonardo siger:

    Fin anmeldelse 🙂

    Til den pris burde der være Dansk menu, og der burde også være Liggende/Stående TV Guide, det findes jo på deres fladskærme. Panasonic tag jer lige lidt mere sammen 🙂
    Så vidt jeg husker så er der ikke den store forskel til den tyske udgave…

  2. mljakobsen siger:

    Dansk VS Tysk model?
    Hvis jeg læser testen rigtigt, så er der kun fordele forbundet ved at købe den Tyske model frem for den Danske og ingen ulemper, hvis man udelukkende kigger på funktionalitet. Er det korrekt?

  3. ckpe siger:

    Skrev du ikke også at man ikke kunne programmer den dansk model via mobil / hjemme side, eller var det et andet sted jeg læste det.
    Jeg kan kun finde den danske model et sted, de gængse steder som proshop osv har de tyske modeller som er billiger.
    Jeg har læst test af nogle de andre mærker i har testet, hvor i skriver at de fx ikke kan afspille iso, kan den her det fra min NAS?
    Jeg har også læst et sted at Samsungs ikke altid får det hele med den optager, gør den her det?
    Hvis jeg nu gerne vil have en HDD optager i stedet for min Yousee, hvad skal jeg så købe??
    Mine krav er at den skal kunne streame på ipad og android, den skal kunne programmeres fra et andet ip net, der skal være min 2 dvb-c tuner, start forfra på en udsendelse, gerne afspille iso filer fra min nas og gerne andre alm. formatter som mkv osv. så den kan erstatte min wdtv live.
    Er der i øvrigt kommet serieoptagelser, via en ny fw?
    Kan den læse EGP fra Yousee?

    • Bo Fredborg siger:

      Den danske model kan ikke programmeres via mobil/hjemmeside.

      ISO må jeg lige afprøve. Jeg tvivler på det er muligt via netværk/DLNA. Vender tilbage

      Den her har buffer mulighed så du kan optage ekstra tid fast. Så den er bedre sikret.

      Den tyske model kommer nærmest dine krav.

      Serieoptagelse er der ikke og tror ikke du skal regne med det kommer senere.

      Den skulle kunne læse EPG fra YouSee, men da jeg selv kun har Stofa har jeg ikke kunnet teste dette.

      • ckpe siger:

        Ok – glæder mig til at høre hvordan den er som streamer fra nas, hvad den kan tykke sig igennem.

        Virker det ok når den den sender ud til mobil enheder, kan man også se optaget ting på de mobil enheder, eller er det kun live tv?

        Er du eller god tilfreds med den?

        Er der andre mære der kan det den kan?

        • Bo Fredborg siger:

          Det er den tyske model jeg stadig har stående. Den danske har jeg returneret efter testen her. I forhold til formater kan du se Panasonics liste under afsnittet DMR-BCT73 som netværks TV server i anmeldelsen her.

          Eftersom de ikke nævner iso så tvivler jeg som sagt på at det lader sig gøre.

          Man kan både streame live tv og optagelser når man er på samme netværk som optageren.

          Jeg kender ikke andre mærker med samme muligheder. Så skal man snarere over i en computer med tv-tuner kort.

          • Khope siger:

            I Norge selges kun DMR-BCT73/83 og de har bare kabel-tuner. Jeg syntes modellene med DVB-T tuner ser veldig lovende ut(DMR-BCT730/735 og 835)og kunne tenke meg å kjøpe en fra Danmark eller Tyskland. Er der noen som vet om disse modellene vil fungere på fri-kanalene i det norske bakkenettet? Jeg lurer også på om språket «norsk» kan velges som undertekster? I Norge benytter Riks-TV DVB-T og MPEG-4-standarden. Jeg kan ikke se at Panasonic-modellene ivaretar MPEG-4, har dette noe å si?

  4. ckpe siger:

    Kunne den forresten starte forfra i en udsendelse, som yousee boksen kan?

  5. ckpe siger:

    Hov jeg fandt lige den her DMR-HST230, kan den nøjagtigt det samme som den med Blu-ray?

  6. tbl siger:

    Hej Bo, jeg påtænker at købe en DMR-BCT73 eller 83, som skal tilkobles mit Beovision 12 / Beosystem 3, og har derfor lige et par spørgsmål, som jeg håber du kan afklare for mig.

    – Er det korrekt at alle funktioner kan styres via BEO4 fjernbetjeningen?
    – Beosystem 3 og DMRxxx skal placeres i et teknikrum væk fra stuen, giver det problemer mht. betjening, udover når jeg skal indsætte en Blu-Ray?
    – Kan læse i din anmeldelse at der er en tysk model, vil den være en fordel eller ulempe for mig, sammen med Beosystem 3? (Prisen ser jo ud til at være bedre).
    – Er der andre optagere med Blu-Ray 3-D som du vil mene passer bedre sammen med B&O.

    På forhånd tak.

    Mvh Troels.

  7. Klauss siger:

    Hej Bo
    Tak for din udførlige artikel, som med garanti vil blive brugt som en slags supplements ‘manual’ ved køb.

    Jeg er ret ny på dette område og vil bare lige høre dig om det er korrekt antaget, at man kan slette optagne programmer enkeltvis fra harddisccen og ikke som på min Samsung BD-D8200N HDD optager hvor man er nød til at slette alt indhold hvis man skal slette noget

    Kan man slette indhold på en DVD-skive (RW)der er optaget på DMR-BCT73 eller optaget på en anden harddisc-optager.

    På forhånd mange tak for svar.

    Mvh
    Klaus

  8. hawthorn siger:

    Hi,
    Regarding Panasonic DIGA DMR-BCT83

    Thank you for your excellent review – the best/clearest I have seen on the web and one to have at my elbow when setting up the unit. I hope my communicating in English will not disqualify me from your forum.

    I currently have a Sony HDD&DVD DVD Recorder (Model RDR-HX1000) which won the EISA (European Digital Recorder of the Year 2004/2005). Recording and dubbing is straightforward, but machines like the Panasonic now have more copyright restrictions relating to CINAVIA technology. I have no problem with this but I’d like to understand the CINAVIA complexity. Up to now, I’ve never had to be concerned with scrambled or unscrambled titles, and other related issues.

    Currently I use and will continue to use just one CI card/module.

    I’m located in Helsinki and about to purchase the Panasonic. I have studied the PDF Operating Instructions which mention the following:

    Retention Limit: Some recorded titles may have a restriction that the Permitted Playback Period is 90 minutes after recording. I don’t know how common such TV programmes are and how common they are in Finland. How common are they in Denmark? Are they for particular genres such as recent films? Such a retention limit would eliminate recordings made while away; or overnight, as I do regularly for golf transmissions. Comments please…

    Recording Time: This can be from 30 minutes to 4 hours maximum. For sports programmes longer than 4 hours presumably one would have to make successive programming. This should work except there would be a loss of one minute of the earlier recording (see below).

    Successive Programming: When you programme successive time recordings to start, about the last one (1) minute of the earlier programme will not be recorded. Page 38 of the Instruction Manual.

    In your review (Overview of PVR Limitations) you state that there is no series recording function. My word ’series’ may not be a good translation; perhaps it should read ’successive’ and that you mean that there is always a loss of one minute of the earlier programme as mentioned above. Auto Renewal Recording (Page 37) is available for programmes like Soap Opera Series…

    Also in your review you state (excuse if my web translator is inaccurate!) that when recording 2 encrypted channels you can record only one of the channels decrypted; the other has to be recorded encrypted. This is clear (and in accordance with the Instruction Manual), but you go on to say that the encrypted recording can be decrypted during playback. Is this correct: that you can watch an encrypted recording directly without having separately to decrypt it? That is, the decryption happens automatically as you watch the playback? If so, this would great and hassle free, but would seem to be at variance with Page 35 of the Operating Instruction where it states: “Decryption is performed when the unit is turned off. It will take about the same time as the recorded duration. Decryption will stop if the unit is turned on and will start from the beginning again once the unit is turned off”. This seems technically to be very onerous: if one is out for the day and happens to come home as a 2-hour (or 4-hour!) title has just been recorded then you have to leave the unit turned off for the duration of the recording in order to watch it with minimum delay??

    You mention that the Coaxial Connecting Cable supplied with the unit by Panasonic is not good quality. Any comments or advice please regarding coaxials and HDMIs…

    Excuse this last rather open question: Will I encounter any problems connecting the Panasonic to either a Samsung or Sony TV?

    Many thanks in anticipation.

    • Bo Fredborg siger:

      Comments are welcomed in English too 🙂

      I have not seen any recordings with Retention Limit here in Denmark during my review. I think it is releveant only with CI+ encrypted channels and only if the channel has specified this to be the case.

      Recording Time is only relevant for doing manual recordings with the record button you can do longer recordings than 4 hours via Timer or EPG. As there are dual tuners I would expect the issue with loss of one minute should only occur if both tuners are in use. Series recording in my review is meant in the way of beeing able to auto record all episodes of a given show.

      As I understand it you may be able to watch a scrambled recording without it being descrambled first but honestly I am not sure and I cannot remember if I specifically tested this and I do not have the unit any more.

      The coaxial cable is very thin and I suspect does not have good shielding but I have not cut it up to see if it is true. HDMI cable quality I think is more forgiving. I would not be to worried about that.

      I would not expect you to have any problems with Samsung or Sony tv’s with this unit, I have only tested it with Panasonic Plasma screens though.

      Hope my replies helps you…

  9. jetdirect siger:

    hvordan ser det ud med dk menuer ,er der stadig kun engelsk

    epg fra yousee hvor hurtig fanger den dette og forsvinder epg listen når boksen sættes i standby

  10. jetdirect siger:

    vedr optagelse til hdd har jeg forstået det sådan at den kun er den interne man kan optage til og ikke den externe man kan tilslutte .

    er den eksterne kun lager man kopierer til for at fjerne fra den interne ?

    optagelser kan de ses som stream via dlna på andre tv ?

  11. hej Bo Fredborg,
    jeg har med stor interesse læst dine gode råd ang panasonic harddiskoptager og har købt en forleden i elgiganten. Den er supernem at bruge og overskue, som du selv er inde på, men nu har oplevet flere gange at lyden forsvinder og jeg kan ikke få det ændret. Jeg tænkte, at jeg havde trykket på en “skjult” mute-knap, men den findes ikke. Hvad gør jeg?

    • Bo Fredborg siger:

      Hej Karsten,

      Det er et godt spørgsmål. Det er ikke noget, jeg kan erindre jeg oplevede, mens jeg testede. Jeg ved ikke om andre måske har nogle idéer til, hvad kan være årsagen?

      Du kan naturligvis prøve Elgiganten i forhold til dit problem.

  12. David Green siger:

    Jeg har også købt en Bct73 og har været meget tilfreds men der er et par ting som er virkelig irriterende den en er at hvis man stopper en blu-Ray film så starter den forfra i stedet for at fortsætte der hvor man var. En anden ting er jeg har oplevet en del hakken med nogle tilsyneladende fejlfri blu-Ray skiver. Maskinen kører med den seneste opdatering. Er der andre som har oplevet det?

Skriv et svar