Medieafspiller

Panasonic DMP-UB900 – High End Ultra HD Blu-Ray afspiller test

Ultra HD Blu-ray skal levere det bedst mulige billede på de nye Ultra HD TV skærme. Det nye format har naturligvis understøttelse af High Dynamic Range, større farverum, og skal du have glæde af disse ting på din fladskærm, så er det Ultra HD Blu-ray formatet, der lige nu her medio 2016 er den primære kilde.

Der er pt. da dette skrives 2 afspillere på det danske marked, Panasonics DMP-UB900 og Samsungs UBD-K8500. Panasonics er målrettet High End markedet med sin pris på godt 7000,- her primo juni 2016. Tjek dagsprisen på Panasonic DMP-UB900 her

Vi har haft begge inde til test, og i denne anmeldelse kan du læse mere om vores oplevelse med Panasonics Ultra HD Blu-ray afspiller, og vi sammenligner også med Samsungs bud.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

Udpakning, Design og tilslutninger

Panasonic UB900 kasse indhold

Panasonic DMP-UB900 leveres med 2 Ultra HD Blu-ray film. I vores tilfælde var det filmene Life of Pi og The Martian, men så vidt vi er orienteret. kan det variere. hvilke film der er med. Nogle får vist i stedet San Andreas og Mad Max: Fury Road.

Du får udover afspilleren, og de to discs, naturligvis også en fjernbetjening med batterier og strømkabel. Der er en brugerguide med også på cd-rom. Der var ikke et HDMI kabel med vores eksemplar, men det er der vist normalt.

panasonic-dmp-ub900 frontAfspilleren ligner på mange måder de Blu-ray harddiskoptagere fra Panasonic, vi har testet tidligere. Designet følger meget godt prisen på denne afspiller.
Panasonic UB900 top

Panasonic UB900 top knapperiDet ser high end ud, med en sort børstet metal look top med open og standby touch knapper yderst. Men overfladen er vist følsom for ridser.

Panasonic UB900 front openi

Fronten er i røgfarvet glas, der kan vippes frem, men trods alt lavet af plastik og ikke et dyrere materiale. Bag denne er der i øvrigt, udover selve UHD blu-ray drevet, også en SD kortlæser og en USB port. Du kan naturligvis afspille indhold fra disse enheder udover UHD discs på afspilleren. I midten af fronten er der et display.

Panasonic UB900 bag tilslutningerAfspilleren er forholdsvis bred, men der skal også være plads til en del på bagsiden.

Ser vi på bagsiden så er der et stort udvalg af tilslutningsmuligheder:

  • 1 x HDMI video ud
  • 1 X HDMI audio ud (kan benyttes til video også men så maks 1920×1080 på begge HDMI porte)
  • Analog 7.1 lyd ud / 2 kanals
  • Coaxial digital lyd ud
  • Optisk digital lyd ud
  • Lan port (1000T)

Panasonic UB900 bag hdmiHDMI Audio porten er oplagt at anvende, såfremt du har en surround receiver uden support for den seneste HDMI version og/eller HDCP version. Så kan du få bitstream lyd over via denne og samtidig tilsluttet afspilleren direkte til dit TV.

Panasonic UB900 fjernbetjeningPå den medfølgende fjernbetjening er der ikke sparet på knapperne. Den ligner den remote, der medleveres på Panasonics top tv-model DX900, men føles dog ikke helt lige så high end. også fordi selve knapperne er af plastik. Der er mulighed for lys i knapperne, hvilket er et plus for dem med meget mørklagte rum.

Vi fandt at fjernbetjeningen var temmelig retningsbestemt, således at man altså skulle pege den temmeligt præcist på afspilleren for at den reagerede på kommandoer. Vippede man frontklappen ned, så virkede den faktisk bedre, så den må dæmpe signalet.

Der er en dedikeret Netflix knap og direkte knapper til det meste i øvrigt. Man kan måske diskutere om der er for mange knapper, men det er jo en model til de mere krævende brugere. Eftersom vi samtidigt tester Panasonic TV (DX900), kunne vi også benytte dennes fjernbetjening til en del funktioner.

Opsætning og brugeroverflade

Panasonic UB900 hovedmenuDer er ikke så meget farvelade over brugeroverfladen. Den ligner det vi plejer at se fra Panasonic. Hovedmenuen på er inddelt i Video, Lyd, Billede, Hjemmenetværk, Netværkstjenester og Setup.

Panasonic UB900 osd menusprogDer er i øvrigt ikke dansk menusprog på afspilleren.

Panasonic UB900 hovedmenu videoI forhold til disc afspilning, så savner vi rent visuelt med cover art, at der vises hvilken disc der er i drevet, det har Samsungs model f.eks.

Panasonic UB900 player settingsOpsætningsmæssigt så er der en Easy Install funktion, som synes at sætte de fleste ting korrekt automatisk. Panasonic UB900 player connection checkAfspilleren tjekker om dit TV kan håndtere 4K 4:4:4 output, og oplyser også omkring afspilning af HDR indhold. Der er et væld af indstillingsmuligheder i menuerne, også optimering af lyd, såfremt du alene anvender afspilleren til at afspille lyd.

Panasonic UB900 firmware updateSkulle afspilleren sige, at der er en opdatering tilgængelig, så vær opmærksom på at den tager et pænt stykke tid at hente.

Panasonic UB900 network servicesNetværkstjenester er det gamle Panasonic Smart TV og ikke Firefox OS. Det virker gammeldags, og det kan derfor anbefales at benytte netværkstjenester direkte på dit TV fremfor via afspilleren om muligt. Der er heller ikke så mange tjenester, primært i forhold til DK er Netflix og SF Anytime. Netflix virkede også langsommere til at være klar på afspilleren, end direkte via det DX900 TV vi testede samtidigt. Så vidt vi kunne se, så er der i øvrigt heller ikke HDR support på Netflix app’en på afspilleren, det blev i hvert fald ikke signaleret på HDR serien Marco Polo.

Afspilning

Panasonic UB900 playbackPanasonic DMP-UB900 skuffer bestemt ikke på billedesiden. Afspilleren synes at få det bedste ud af de discs vi afprøvede. HDR indhold så imponerende ud på den DX900 fladskærm fra Panasonic, vi testede den med.

Panasonic DX900 HDR tilMen man skal huske aktivt at slå HDR til på tv’et for at det virker, i hvert fald hos Panasonic. Og naturligvis bør du tjekke at dit TV er sat til REC 2020 i farverum.

Bedste oplevelse får du absolut i et ganske mørklagt rum, her fremstår billedet bedst med flest mulige synlige detaljer.

Eftersom vi havde Samsungs Ultra HD blu-ray afspiller, UBD-K8500, inde samtidigt, så sammenlignede vi naturligvis de to, og vi fandt at Panasonics lige var et hak bedre. Det er som om det står en anelse bedre og mere detaljeret. Også opskaleret indhold synes den at være i front på.

Det tager en 25-30 sekunder at komme i gang med afspilning af en Ultra HD Disc. Når man er vant Netflix streaming, så kan det godt virke lidt længe, men disc formatet har altså sine begrænsninger.

Udover Ultra HD blu-ray, så kan afspilleren naturligvis også afspille CD, DVD, og almindelige Blu-ray discs også med 3D indhold. De ældre lyddisc formater som SACD og DVD-Audio understøttes dog ikke. Lydformaterne DSD, ALAC, FLAC, AAC, WAV og WMA understøttes fra USB eller netværk.

Panasonic DMP-UB900 / Samsungs UBD-K8500 – hvad skal du købe?

Ultra HD afspillere Samsung PanasonicDer er en væsentlig prisforskel på de to afspillere og begge leverer flotte billeder. Skulle vi komme med anbefalinger i forhold til køb, så ville vi lade dit TV afgøre, hvilken Ultra HD Blu-ray afspiller du skal vælge.

Har du et 2016 topmodel TV med HDR som et LG OLED TV, Panasonic DX900, Sony XD9305/9405, Samsung KS9505, så ville vi vælge Panasonic DMP-UB900, for at få det absolut bedste pt.

Har du billigere modeller end disse med HDR support, så er HDR typisk ikke nær så godt rent kvalitetsmæssigt, og så ville vi vælge Samsungs UBD-K8500. Her får du næppe det store udbytte af merprisen for Panasonics model.

Nogle forskelle mellem de to enheder

Samsungs model virker for os til at støje lidt mere ved disc indlæsning end Panasonics.

Synes du et element som SD kortlæser er vigtigt, så taler det naturligvis også for Panasonics model.

Samsung har flere knapper direkte på afspilleren, hvor Panasonic kun har disc ind/ud og standby. Omvendt er det i forhold til fjernbetjeningerne, her har Panasonic en del flere.

Samsung synes at være mere alsidig i forhold til format afspilning af video fra netværk.

Samsungs har et buet design så har du et buet tv, så passer den måske bedre ind rent designmæssigt.

Konklusion Panasonic DMP-UB900

+ Bedste billede og lydkvalitet på markedet pt.
+ God teknisk info omkring afspilning og mange indstillingsmuligheder

– Fjernbetjening er retningsbestemt
– Høj pris
– Vi savner, at man i menuen kan se, hvilken disc der er i drevet

Panasonic DMP-UB900 er dyr, også for dyr synes vi, men den leverer det bedste du kan købe lige nu på Ultra HD Blu-ray markedet. Den byder virkelig på flot gengivelse af Ultra HD Blu-ray indhold i en detaljerigdom, der specielt kan ses på de allerbedste High End TV på markedet.

Fjernbetjeningen og menuerne kan virke lidt overvældende, men til High End markedet, som dette produkt henvender sig til, så giver det måske god mening at tilbyde et væld af muligheder både i betjening og indstillinger. Vi vil snarere trække op i forhold til dette, for Ultra HD blu-ray markedet må vel forventes at være for de mere kræsne forbrugere, der vil have det bedste af det bedste.

Selv om der er mulighed for enkelte streaming apps, så er det for selve Ultra HD blu-ray afspilleren du skal købe den. Vi kan jo håbe den falder i pris med tiden…

Tjek dagsprisen på Panasonic DMP-UB900 her

I samme kategori

Back to top button