Kabel-TV

På Tour med Zaptor

feature stofazapperTV 2 og Stofa tog i dag hul på fremtidens interaktive tv, da Zaptor-kunder for første gang herhjemme kunne stemme direkte på den digitale boks under TV 2’s transmission fra 3. etape i Tour de France.

Det var en Danmarks-premiere, da feltet i Tour de France i dag bevægede sig ud på endnu en lang arbejdsdag på de franske landeveje. For første gang nogensinde herhjemme åbnede TV 2’s Tour-redaktion nemlig op for en afstemning direkte på den digitale boks, Zaptor.

Det betyder, at Stofa-kunder med en Zaptor-boks med et enkelt klik på fjernbetjeningen kunne svare på, om ”Fabian Cancellara gjorde rigtigt i at vente på de styrtede på gårsdagens etape”. Det skete direkte i forbindelse med TV 2´s transmission fra dagens etape.

 – Muligheden for at deltage på den måde åbner for en række vildt spændende muligheder. Ikke bare for afstemninger i direkte tv-programmer – men hvorfor ikke også livebetting ved sportsbegivenheder eller indkøb med fjernbetjeningen, spørger en begejstret mobile manager på TV 2 NET, Jan Hoffmann.

Bare tryk på knappen

Det er en ny opdatering af Zaptor, som giver mulighed for at stemme direkte på boksen.

 – Zaptor har fået Red Button Interactive. Det betyder, at dit tv ikke længere bare taler til dig. Du taler tilbage og kan i fremtiden med et enkelt klik på den røde knap bestille en film, købe en rejse eller som nu deltage i konkurrencer og afstemninger på direkte tv, siger udviklingschef hos Stofa, Thomas Helbo.

For TV 2 betyder dagens afstemning store perspektiver for de danske tv-seere. I første omgang handler det dog om at kunne give sin mening til kende i en direkte tv-udsendelse.

 – Afstemninger af denne slags har jo hidtil kun kunnet lade sig gøre via sms på mobiltelefonen – men her åbner sig altså en ny mulighed for at bruge sin fjernbetjening i stedet, siger Jan Hoffmann fra TV 2 NET.

Kilde: Stofa pressemeddelelse


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button