TV-Nyt

På toppen i Nykøbing – ny sportsdokumentar på TV 2 Sport

På toppen i Nykøbing TV 2 SportEn ny dokumentarserie på TV 2 SPORT kommer helt tæt på Nykøbing Falster Håndboldklub med spillere som Natalie Hagman, Pernille Holmsgaard og Kristina ‘Mulle’ Kristiansen.

I det allersydligste Danmark holder et af landets mest profilerede håndboldhold til – kvindeligaholdet Nykøbing Falster Håndboldklub, eller bare NFH.  I den nye dokumentarserie ‘På toppen i Nykøbing’ kommer vi helt tæt på NFH, der spiller i Primo Tours Ligaen og har både danske og udenlandske landsholdsspillere på holdet.

Vi følger NFH bag facaden i med- og modgang og er tæt på alt fra sponsorforhandlinger til spillerkonflikter. Vi oplever også spillernes hverdag på Falster, hvor håndboldklubben med profiler har Natalie Hagman, Pernille Holmsgaard og Kristina ‘Mulle’ Kristiansen er en meget vigtig del af lokalsamfundet.

Der bliver sendt tre programmer her i efteråret og syv til foråret. Første program har premiere onsdag 9. november på TV 2 SPORT, og programmerne kan også ses på TV 2 PLAY.

”Mulle” med i forreste række
NFH er i gang med sin fjerde sæson i landets bedste håndboldrække, og klubbens hidtil bedste placering er en sjetteplads. I denne sæson rækker drømmene dog længere, da klubben har forstærket sig med hele otte nye spillere, bl.a. to svenske landsholdsspillere, to danske U20-verdensmestre og den tidligere landsholdskaptajn Pernille Holmsgaard.

Klubbens største trækplaster er dog landsholdsspilleren Kristina ”Mulle” Kristiansen, og hun er også med i forreste række, både når der skal slides på banen og laves sjov uden for stregerne. TV 2 SPORT følger klubben over en hel sæson, der vil vise, om de så også er ‘På toppen i Nykøbing?

– Jeg synes, at ‘På toppen i Nykøbing’ er blevet nogle fantastisk interessante tv-programmer. De giver et helt unikt indblik i livet på og uden for banen i en håndboldklub anno 2016 med nogle karakterer og spillerprofiler, som brænder igennem skærmen. Og samtidig er det også et portræt af en by og en landsdel, der viser, hvor stærk en forankring den lokale håndboldklub har, siger fortæller Kristian Hyldgaard, redaktionschef på TV 2 SPORT, og fortsætter:

– Hele byen er bag holdet, og det samme er spillerne for klubben, sponsorer og tilhængere. På mange måder er Nykøbing Falster Håndbold en gave til dansk håndbold, og de viser nye og anderledes måder at gøre tingene på. Programmerne giver et indblik i dagligdagen i en dansk ligahåndboldklub, man ikke tidligere har set på dansk tv.

SportsDok: På toppen i Nykøbing Onsdag 9. december kl. 22.45 TV 2 Sport

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button