Lyd og andet tilbehør

One For All SmartControl URC 7980 Test

One For All URC 7980 Test / AnmeldelseOne For All er klar med endnu en ny Universalfjernbetjening, der nu også kan programmeres via App. Og er du typen, der altid får din fjernbetjening væk, så er der også tænkt på det. Læs mere i vores anmeldelse af One For All SmartControl URC 7980. Den vejledende danske pris er på 379,95,-

Udpakning og design

One For All URC 7980 pakkeOne For All Smart Control fjernbetjeningen leveres med manual på en række sprog herunder også dansk.

One For All URC 7980 pakke indhold

Det er dog værd at notere sig, at man ikke har dansk oversættelse af afsnit omkring Aktiviteter og Makroer. Det kan du finde i den engelske udgave.

Der skal benyttes 4 x AAA batterier i fjernbetjeningen, og de medfølger ikke.

One For All URC 7980 liggende

Der er et godt udvalg af knapper med en forholdsvis traditionel placering med taltaster øverst.

One For All URC 7980 midt

One For All URC 7980 bund

Navigation / lyd og kanalskifte i midten og PVR i bunden.

Fjernbetjeningen har ikke lys i knapperne, og den føles efter vores mening lidt for glat i hånden, så den kan glide.

Installation

One For All Setup app

Som noget nyt hos One For All, så tilbyder denne nye Smartcontrol URC 7980 model trådløs opsætning via app til Android og Apple iOS.

Apple app store badge Google Play Store badge

App’en hedder One For All Setup og fungerer via Bluetooth Smart (low energy) fra din Smartphone. Du kan tjekke One For All’s liste over understøttede smartphones her

Via app’en kan der også tilføjes nye kommende fjernbetjeningskoder til enheden, så du er fremtidssikret.

Du behøver dog ikke at anvende app’en. Opsætning af enheder du vil styre med din Smartcontrol URC 7980 kan også gøres direkte på fjernbetjeningen, og skulle din enhed mod forventning ikke være med i One For Alls meget komplette database, så kan du også lære kommandoer fra din originalfjernbetjening.

Vi har testet opsætning via app’en, eftersom dette er det nye i forhold til denne fjernbetjening, og vi må sige, at vi finder denne måde mere enkel end at huske forskellige tastekombinationer og koder for at programmere den mere manuelt. Det er også rart, at man ikke skal til at døje med USB kabel og computer som er tilfældet på nogle modeller.

One For All setup parring

Du installerer One For All Setup app’en på din smartphone, og så parrer du app’en med din Smartcontrol URC 7980. Herefter kan du enkelt opsætte dine enheder via app’en.

One For All setup TV setup

Den klart hurtigste måde er, såfremt du kender modelnavn på f.eks. dit tv, boks osv. Så er der bare at indtaste mærke og model, og app’en finder så forhåbentligt frem til den model i sin database. Kender du mærket på den enhed, du gerne vil styre, men ikke den præcise model, så kan app’en hjælpe dig på vej ved at sende nogle test kommandoer via din URC 798,0 og finde den korrekte model den vej.

One For All setup devices

Det tog os kun godt 5 minutter at tilføje Samsung TV, LG bluray, Xbox, AV-Receiver og Viasat tv boks. Der kan i alt gemmes 8 forskellige enheder i kategorierne: TV, STB, BLU, AUD, DVD, GAME, MEDIA og S.BAR. Umiddelbart er du låst til kategorierne, så du ikke kan tilføje noget der ikke passer til en given kategori. Dog kunne vi se, at vi kunne få adgang til at oprette tv-boks også under DVD funktionen.

App’en er kun til opsætning, og ikke en smartphone fjernbetjenings app du kan anvende i stedet for din universalfjernbetjening.

Betjening

One For All URC 7980 top

Efter opsætning af dine enheder, så er det bare at gå i gang med at bruge fjernbetjeningen. Du skifter enhed via Devices i toppen af fjernbetjeningen, og der skiftes ganske praktisk kun mellem de devices du rent faktisk har oprettet, men bruger du mange Devices, så kan du altså skulle trykke en del gange for at komme frem til det du ønsker.

OneForAll Activity

I praksis vil du måske gøre brug af Activity funktionen, der dækker over muligheden for at betjene flere ting, uden at skulle skifte fra f.eks. TV til din forstærker først (Aud) først. Har du både TV og en forstærker til tv-lyden, så kan du i Activity f.eks. vælge Watch TV og få fjernbetjeningen til at kontrollere dit tv for alle taster bortset fra volume knapperne som sender kommandoer til din forstærker. Power knappen skal holdes inde i 2 sekunder, så tændes eller slukkes der for alle enheder i en given aktivitet.

Der er 5 forskellige Aktiviteter (Activities) muligheder på Smartcontrol fjernbetjeningen:

  1. Watch TV
  2. Watch Movie
  3. Listen to Music
  4. Play Game
  5. Custom

URC7980 Activity Combinations

Disse har nogle standardindstillinger som kan tilpasses i en vis grad, som det kan ses på billedet ovenfor. Men det er ikke helt så avanceret som f.eks. hos Logitech på deres Harmony modeller.

Aktiviteter kan heller ikke redigeres via app’en, det skal gøres direkte på fjernbetjeningen. Det samme gælder Macro funktionaliteten, hvor du kan programmere op til 15 forskellige taste tryk under 1 knap. Det er måske også værd at bemærke, at Macro’er ikke gemmes under hver enkelt enhed men generelt for alle, så derfor anbefaler One For All også, at man gemmer macro’er til en af de 3 ekstra knapper market A,B,C.


Find din fjernbetjening

One For All setup find remoteEr du typen der har det med at få din fjernbetjening væk, så har One For All også tænkt på det. Via Smartphone app’en kan man nemlig aktivere Find Remote funktion, og så begynder One For All SmartControl fjernbetjeningen og bippe, så du kan finde den.

Konklusion – One For All SmartControl URC 7980 Test

One For All URC 7980 Test / AnmeldelseOne For All SmartControl URC 7980 er ikke en af de mest super avancerede universalfjernbetjeninger, der er på markedet, men det taler på en måde måske også til dens fordel.  Ikke mindst på grund af muligheden for opsætning via Smartphone. Dermed undgår man at skulle rode kodetabel igennem og huske taste kombinationer for at programmere. Det er ganske enkelt en del lettere at komme i gang.

Begrænsningen er der, for dem der gerne vil helt ned i detaljen f.eks. i forhold til aktiviteter. Her findes der bedre alternativer.

Til prisen er One For All SmartControl URC 7980 absolut et interessant alternativ til dem, der gerne vil have en universalfjernbetjening, der er let at komme i gang med, og som ikke kræver computer eller en teknisk avanceret opsætning.

DIGITALT.TV takker Selek Danmark aps for at stille modellen til rådighed i forbindelse med denne test.

I samme kategori

Back to top button