Lyd og andet tilbehør

One For All Smart Control Motion

One For All er klar med en videreudvikling af deres Smart Control model, der kan erstatte op til 6 forskellige fjernbetjeninger. Den nye model One For All Smart Control Motion tilføjer bevægelser som fjernbetjeningskommandoer, så du f.eks. ved at bevæge fjernbetjeningen til siden kan skifte kanal. Læs mere i denne anmeldelse om One For All Smart Control Motion

Udpakning og design

One For All Smart Control Motion leveres med manual på en række sprog herunder også dansk. Der skal benyttes 4 x AAA batterier i fjernbetjeningen, og de medfølger ikke. Fjernbetjeningen har ikke mulighed for tilslutning til computer, så der er ikke kabler eller andet med.

One For All Smart Control Motion ser veldesignet ud med mørk overfalde med chromekant på siden. Og den ryger ikke lige ud af selv en lidt svedig hånd, eftersom der er en lækker kunststof beklædning på bagsiden, der gør den skridsikker.

Knapmæssigt er den veludrustet med de almindelige knapper, farve funktionsknapper og PVR knapper med mere. De fleste knapper er bagbelyst, og dermed er den også oplagt til brug i en hel mørk hjemmebiograf. Knapperne er af en rimelig størrelse og virker ganske solide og reelle.

Indstallering – 3 måder

One For All Smart Control Motion er en universalfjernbetjening, og installeringen kræver derfor, at du opsætter de fjernbetjeninger som One For All Smart Control Motion skal erstatte. Det kræver et kig i de medfølgende brugervejledninger, der består af en kodetabel, hurtigguide og en mere grundig vejledning. Opsætningen kan måske virke lidt mere bsværlig for nogle, der har vænnet sig til universial fjernbetjeninger, der tilbyder opsætning via computer, mens det for andre er en fordel at man ikke skal til at lave opsætningen på en computer.

Installeringe er som sådan nem nok og kan gøres på 4 forskellige måder.

  1. SimpleSet tilbyder hurtig opsætning ud fra en række af de mest almindelige producenter indenfor hver af de 6 kategorier TV, STB, DVD, AMP, MP3 og MEDIA.
  2. Via den medfølgende kodetabel ved at indtaste 4 tal (også flere danske produkter nævnt under SAT produkter f.eks. YouSee, Stofa, Viasat med flere)
  3. Søgefunktion hvor du finder den rigtige fjernbetjening via tryk på + knappen, indtil du ser at dit produkt slukkes.
  4. Kopiering af koder fra din eksisterende fjernbetjening

Jeg havde held til enkelt at finde både mit Panasonic VT20 TV, samt en Viasat HD PVR boks (kode 1682) og Dreambox 8000 via kodetabellen, mens jeg ikke havde held via kodetabellen med en både en Stofa Zaptor og TDC TV boks. Så på disse må jeg altså lærer kommandoerne manuelt via original fjernbetjeningen.

Betjening – Smart Control

Smart Control delen i One For All Smart Control Motion fjernbetjeningen dækker over muligheden for at betjene flere ting uden at skulle skifte fra f.eks. TV til Set Top Box (STB) først. Der er nemlig 3 tema knapper: TV, Movies og Music, hvor du kan dele fjernbetjeningen ind i zoner, der henholdsvis betjener dit tv eller set top boks. Det er oplagt til at styre dit tv med, såfremt du modtager tv via ekstern set top tuner boks fra f.eks. YouSee, Stofa, Boxer, Canal Digital osv. Så vil tal, kanal + og – med mere på fjernbetjeningen betjene din tv boks, mens f.eks. lydstyrkeknappen fortsat kan styre dit tv. Eller måske kombinere styringen af Blu-Ray afspilleren med betjening af din surround forstærker via Movies knappen.

Det er også muligt at anvende TV, Movies og Music knapperne til at lave makrofunktionalitet. Altså tildele flere kommandoer til 1 knap. F.eks. kan du således lave en funktion, der tænder for både dit tv og blu-ray eller DVD afspiller ved blot at trykke på den ene knap.

Betjening – Motion

Motion delen i One For All Smart Control Motion er det nye i forhold til den tidligere One For All Smart Control model. Motion delen tilføjer 6 bevægelseskommandoer som du styre ved at bevægelse. Kommandoerne afhænger af,, om det er et tv eller andet produkt du har valgt, som det du styrer.

  1. Et ryk med fjernbetjeningen mod højre og tilbage skifter kanal op, når du ser tv. (eller spol frem af)
  2. Et ryk med fjernbetjeningen mod venstre og tilbage skifter kanal ned, når du ser tv. (eller spol tilbage)
  3. Et ryk med fjernbetjeningen op og ned sender Play kommando f.eks. til din PVR tv boks.
  4. Et ryk med fjernbetjeningen ned og op sender Pause kommando f.eks. til din PVR tv boks
  5. Dobbelt tryk på siden af fjernbetjeningen sender Mute kommando
  6. Vendes fjernbetjeningen om udføres Power macro til at slukke efter der er gået 3 sekunder

Motion fungerer, selv om man lige skal øve sig lidt på at gøre det rigtigt i starten. Du kan se på fjernbetjeningen om kommandoen er sendt, når du laver bevægelserne.

Man kan sige, at motion betjeningen gør, at man ikke behøver at lede efter knapper til de almindelige ting. De 6 motion kommandoer er dog faste og ikke nogle du kan ændre på selv, hvilket måske er lidt et minus for nogle.

Motionfunktionaliteten kan slås fra enkelt på fjernbetjeningen, hvis du ikke skulle ønske at benytte denne funktionalitet.

Du kan se en demo video af motion funktionaliteten herunder

Konklusion

One For All Smart Control Motion er en veldesignet fjernbetjening, der virker solid, ligger godt i hånden og sælges til en fornuftig pris.

Den er forholdsvis enkel at sætte på med god understøttelse af produkter indbygget. Skulle dit produkt ikke være understøttet umiddelbart, så kan du altid lære koderne fra din originale fjernbetjeningen.

Smart Control delen er praktisk ved brug af mere udstyr samtidigt, og oplagt til brug for dig der ser tv via en ekstern tv boks. Motion delen er det nok individuelt, om man synes er smart og merprisen værd i forhold til den forrige model uden denne funktionalitet. Det kræver en smule træning at lave bevægelserne på den rigtige måde.

One For All Smart Control Motion [br] Antal knapper: 41
Antal batterier 4 x AAA (medfølger ikke)
Type: Infrarød rækkevidde op til 20 meter
Pris omkring 300,- i hvert fald på Amazon UK. Tjek prisen på Pricerunner her

DIGITALT.TV takker One For All for muligheden for at anmelde dette produkt.

I samme kategori

Back to top button