Streamingnyt

On Demand TV på Raspberry Pi med XBMC

raspberry xbmc video on demandRaspberry Pi, den billige mini-computer, har vi tidligere anmeldt her på DIGITALT.TV sammen med XBMC mediecenter softwaren.

I denne artikel kigger vi så nærmere på mulighederne for at få on demand tv via Raspberry Pi XBMC apps. Du kan få en Raspberry Pi inkl. strømforsyning og SD kort fra omkring 500,- på raspberrypi.dk

DR Nu og DR Bonanza på Raspberry Pi

dr nu xbmc

Mens du må kigge langt efter on demand streaming fra DR på diverse medieafspillere og mange smart tv, så giver Raspberry Pi via XBMC adgang til at se masser af tv fra DR.

Under Video apps kan du hente app til DR Nu Player, med aktuelle DR programmer. Der er også af og til forpremiere på kommende programmer.

DR Bonanza app’en, giver adgang til masser af tv fra DR’s arkiver. Rettighedsaftalen giver DR lov til at digitalisere og vise egenproducerede tv-programmer (nogle gange co-produktioner), som er mere end 7 år gamle. For dramaproduktioner gælder det, at de skal være sendt for mere end 10 år siden.

TV3 Play

tv3 play xbmc

TV3 Play app’en giver adgang til en masser af de danske programmer på TV3 og desuden enkelte udenlandske TV3 serier helt gratis.

Engelsk TV på Raspberry Pi

BBC iplayer

Via tjenesten Unotelly kan du også få adgang til on demand tjenester fra de engelske kanaler som BBC, iTV og Channel 4 på din Raspberry Pi / XBMC. Installationen af disse kræver dog, at du henter zip filer fra diverse steder på nettet via en computer og så efterfølgende installerer disse via install from zip file funktionen i XBMC.

BBC iPlayer giver mulighed for at se både live tv og on demand indhold fra BBC’s store arkiv. Vi fandt også en on demand app til Channel 5, men denne virkede ikke.

Og for lige at påpege endnu engang at det kræver DNS service eksempelvis fra Unotelly for at det virker i Danmark.

Tysk TV på Raspberry Pi

Både tyske ARD og ZDF har on demand arkiver som er tilgængelige via XBMC apps. Der er også en Rockpalast app med masser af live musik fra den tyske kanal WDR.

Video Podcasts

video podcasts xbmc

Via Apple iTunes Podcast app’en kan du få adgang til en række podcats on demand på din Raspberry Pi.

Ikke alt virker 100%

Ovenstående apps er brugerudviklet, og derfor vil du opleve, at de af og til ikke virker eller kun virker delvist. Typisk vil det ske når tv-udbyderne ændrer på teknikken. Raspberry Pi understøtter desværre heller ikke langt de fleste formater i Danish Live TV app’en. Så DR’s og flere af de regionale TV 2 kanaler virker ikke.

Dette var bare et udvalg, der er mange andre video apps i XBMC.

I samme kategori

Back to top button