Branche-Nyt

Nye danske saml-selv AV-reoler

Frislev producerer AV-rack, reoler og indretningsløsninger i høj finish med fokus på integration og individuelt design med Frislev® Delux sortimentet, hvor konstruktion og inddeling af reoler tilpasses helt efter kundernes behov med masser af farvemuligheder, ruminddelings- og lågeløsninger.

Frislev er dansk designet og dansk produceret, og møblerne leveres fra Frislevs egen fabrik i Danmark. 

frislev Box

Frislev lancerer nu Frislev Box, der er et helt nyt saml-selv koncept, hvor løsningerne er mere standardiserede, og hvor produkterne leveres som “saml-selv” løsninger, men i samme høje kvalitet og elegante forarbejdning. Frislev® Box reoler leveres også med justerbare hylder og justerbart vægophæng, og bagbeklædningen på reolerne er aftagelig, så montering og kabling kan foregå nemt og enkelt.

frislev-Box_aluben

Til Frislev® Box reoler fås elegante sorte stoflåger, med højttalerstof, der fleksibelt kan højre- eller venstrehænges, og som tilbehør fås desuden ben i grå aluminium. Frislev Box reolerne skulle kunne samles på bare få minutter loves der.

Frislev producerer fortsat de kendte Frislev® Delux produkter, hvor reolløsninger kan sammensættes endnu mere individuelt efter kundens specifikke ønsker om farver, antal af moduler og med et større tilbehørssortiment.

Priserne starter ved DKK. 2999,-. Saml selv reolerne er i handlen her fra midten af december. Nærmeste danske forhandler kan findes her.

Distributør: EET Europarts

 

I samme kategori

Back to top button