Ny YouSee boks bruger meget strøm i standby

| onsdag 18. maj, 2016 10:18 | 1 kommentar

YouSee boks standbyYouSee har travlt for tiden med at rette fejl og tilføje nye funktioner på deres nye tv boks. I specifikationerne angiver de, at boksen skulle bruge under 0,5 Watt i standby. Imidlertid så har en række YouSee kunder målt at boksen stort set bruger det samme i standby, som når boksen er i brug.

Her på DIGITALT.TV har vi målt den nye boks til 14,1 Watt i brug og 12,7 Watt i standby. Sidstnævnte er med strømbesparelsesindstillingen sat til Høj i indstillingerne på boksen.

YouSee oplyser at der pt. er en fejl på boksen, som betyder at den ikke lige nu går korrekt i standby med strømbesparelse. De er i gang med at fejlsøge og rette denne fejl og forventer at kunne rulle en opdatering ud snarest, som løser problemet. Indtil da kan du med fordel slukke helt for strømmen på boksen, hvis du vil spare på elregningen, når den alligevel ikke bruges.

Del på:

Gemt under:: YouSee