Ny tv-kanal fra TV 2 – TV 2 FRI er en fritids- og friluftskanal

| tirsdag 09. okt, 2012 13:30 | opdateret 21. maj, 2013 kl. 12:26 | 5 Kommentarer

TV 2 Fri ny TV 2 kanalEfter flere års ventetid er TV 2 nu klar med en ny kanal. TV 2 FRI starter næste forår. Ifølge Mediawatch.dk helt præcist 1. maj.

TV 2 FRI er Danmarks første fritids- og friluftskanal med fokus på have, hobby, mad, gør-det-selv, bolig, vejr og meget mere til seernes nære liv. Kanalen hylder den aktive fritid og giver seerne programmer med høj nytteværdi, som kan omsættes til forbrugeroplysninger, gode råd og oplevelser.

Vores nye lillebror supplerer de øvrige TV 2-kanaler på fortrinlig vis, og jeg er stolt af at kunne præsentere en kanal, der rummer det nære, det nyttige og det kernedanske – alt det, vi i virkeligheden sætter allermest pris på, siger TV 2s administrerende direktør, Merete Eldrup.

- TV 2 FRI tager os med rundt i hele Danmark, og jeg glæder mig til at kunne give tv-seerne en kanal, der er unik i sin profil og programsammensætning. TV 2 FRI er et stærkt alternativ til de kanaltilbud, som allerede findes på markedet, og det bliver en fornøjelse med den at kunne imødekomme den efterspørgsel, vi kan mærke i tiden efter fjernsyn, der er ægte, nært og nyttigt. På TV2 FRI skal vi kunne mærke livet, og vi skal kunne nå at trække vejret, og derfor vil kanalen være stedet, som for alvor introducerer slow-tv til danskerne. Tilsat et meget stærkt TV 2-DNA tror vi på, at TV 2 FRI kan blive en populær kanal hos de danske tv-seere, siger Maiken Wexø, kanalchef for TV 2 Networks og dermed også TV 2 FRI.

TV 2 Fri

TV 2 Fri bliver en fritids- og friluftskanal med start i foråret 2013

Direkte og dagligt
Kanalen går i luften i foråret 2013, og arbejdet med at udvikle og indkøbe programmer er i fuld gang. Et af kanalens flagskibe vil være et dagligt to-timers magasinprogram, som sendes direkte fra et studie tæt på naturen. Velkendte og hyggelige værter byder sammen med dygtige eksperter indenfor i et frirum, hvor der er god tid til nærvær omkring hverdag, natur, livsstil og fritid.

TV 2 FRI har en stærk dansk kanalprofil, hvor seerne vil blive præsenteret for nye ildsjæle og interessante karakterer, der brænder for deres stofområder, hvad enten det er pottemageri, dyrehold, sejlads, kolonihaver og eller diverse aktiviteter i hobbyværkstedet. Der vil blive fortalt gode historier om Danmark, vores natur og de muligheder for fritidsinteresser, som den byder på.

Kanalen vil selvfølgelig også vise en række udenlandske kvalitetsprogrammer, og ambitionen er derudover på sigt at samle seerne uden for skærmen til markeder, torvedage og andre fælles oplevelser.

 

Hvor kan du se TV 2 Fri?

Aftalen med de første distributører er allerede i hus. Stofa, Viasat og Waoo! kan tilbyde TV 2s nye kanal til deres kunder, ligesom en aftale med Canal Digital kun afventer en formel bestyrelsesgodkendelse. Forhandlinger
med andre tv-distributører pågår, og kanalen og dens indhold er generelt blevet godt modtaget hos disse.

- Det har været en fornøjelse at have TV 2 FRI med til møder med tv-distributørerne, for vi har haft en kanal med under armen, som har i sinde at nå bredt ud til danskerne. Og produktionsmiljøet kan se frem til en
kanal, der har brug for mange gode, danske programmer, så vi glæder os meget til, at TV 2 FRI går i luften inden for en overskuelig fremtid, siger Maiken Wexø.

Sidst TV 2 startede ny kanal var 1. december 2006, hvor TV 2 NEWS så dagens lys, men virksomheden har indtil 1. januar 2012 været afskåret fra at lancere en ny kanal pga. EU’s behandling af TV 2s omstruktureringsplan. Med TV 2 FRI er nu fundet det helt rigtige supplement til de øvrige kanaler i familien – TV 2 (1988), TV 2 Zulu (2000), TV 2 Charlie (2004), TV 2 FILM (2005) og TV 2 NEWS (2006).

Kilde: TV 2 presse

facebooktwittergoogle_plusmailrss

Tags:

Gemt under:: Branche-Nyt

Kommentarer (5)

  1. martin siger:

    DK4, hvor man har erstattet Bingo med et andet program? Eller måske en kombination af DK4 med Kanal 4, uden bingo og krimier.

    Bliver spændende, at se programoversigten.

  2. Suuuuuur siger:

    Endnu en TV2 kanal som ingen ser.

    • martin siger:

      TV 2 News, Zulu og Charlie har betydeligt flere seere, end så mange andre kanaler. Så er ikke helt enig i, at ingen ser deres kanaler.

  3. Marianne Olesen siger:

    Marianne Olesen siger

    5.december 2013 kl.2013

    Hvor blev TV2FRI af?
    Det er alletiders program, især her i mørketiden når det er mågevejr, så vi alligevel kan sofawalke.. Solen skinner hver eneste dag.. Jeg så og vil se det hver eneste dag hvis I vender tilbage..

    Tak for et rigtig herligt program!

    Masser af hilsener
    Marianne Olesen
    Søvej 34, 2. etage, D
    4140 Borup

  4. langkawi siger:

    Hvad mener du Marianne?
    De sender da stadigvæk – i hvert fald via Viasat.

Klik på den kontotype du vil skrive din kommentar fra

Skriv et svar