StreamingnytNet-TV

Ny software til Apple TV med gule Netflix undertekster

apple tv opdatering

Apple frigav fredag en ny software til deres Apple TV medieafspiller. Den nye Apple TV software version 6.0 indeholder flere nyheder. Softwaren skulle nu igen kunne hentes efter Apple en overgang stoppede den igen.

appletv_opdatering_nyheder

Mest fremtrædende er, at du nu kan høre den nye iTunes Radio tjeneste på afspilleren samt muligheden for at AirPlay direkte fra iCloud. iTunes Radio er dog kun aktiveret fordi vi har sat land til USA og amerikansk iTunes konto.

Den primære tanke er at gøre det nemmere at afspille købt iTunes indhold på en andens Apple TV uden besværet med at logge ud og ind med en anden iCloud konto.

AirPlay fra iCloud ska være aktiveret under Indstillinger > AirPlay > Afspil fra iTunes i netskyen (Auto). 

Apple TV kan med den nye software også afspille video og billeder fra en delt photo stream og automatisk opdatere apps. 

Sæt selv dine undertekster op

appletv_opdatering_underteksternetflix

Netflix fik i øvrigt efter opgradering gule undertekster her hos os, men det kan heldigvis ændres under indstillinger så du igen kan få hvide undertekster.

appletv_opdatering_undertekster

Du kan selv vælge om du vil have baggrund på din undertekst, skifte farve og skrifttype ved at gå ind i indstillinger generelt > tilgængelighed > formater.

appletv_opdatering_undertekstersetup

Du kan vælge mellem de prædefinerede eller opsætte din egen

 

I samme kategori

Back to top button