Ny duo i spidsen for Discovery Networks sportproduktioner

| onsdag 06. apr, 2016 12:24 | 0 Kommentarer
Anders Bay og Christian Thye-Petersen

Anders Bay og Christian Thye-Petersen

Fremover kommer Anders Bay og Christian Thye-Petersen til at stå i spidsen for Discovery Networks Danmarks omfattende sportsproduktioner på Kanal 5, 6’eren, Canal 9 og Eurosport. Dermed får de to erfarne profiler ansvaret for al sportsproduktion i Discovery lige fra fodboldslandsholdets kampe, Superligaen, Premier League og La Liga til dækningen af andre idrætsgrene på Eurosport samt fra 2018 også OL. Mens Anders Bay nu permanent udnævnes til sportsdirektør, bliver Christian Thye-Petersen ledende redaktionschef.

Med mere end 40 års samlet erfaring fra alle afkroge af sportens verden bliver duoen Anders Bay og Christian Thye-Petersen en gevaldig vitaminindsprøjtning for Discoverys i forvejen stærke sportsproduktion. Forstærkningen kommer på et tidspunkt, hvor Discoverys sportsrettigheder er historisk stærke:

”Vores portefølje af rettigheder er nu så stærk, at vi er klar til at løfte dækningen af dansk og international fodbold til et nyt niveau, ligesom Eurosport-kanalerne løbende får tilført yderligere muskler. Christians drive og journalistiske skarphed kommer til at gøre en forskel for os de kommende år. Vi skal sætte dagsordenen, og vi skal være det sted, hvor de dygtigste og mest ærgerrige journalister ønsker at arbejde,” siger Anders Bay, sportsdirektør i Discovery Networks Danmark.

Hvor Anders Bay har været i Discovery-systemet i et års tid, er Christian Thye-Petersen helt ny i virksomheden. Han kommer fra et job som sportsredaktør på Jyllands-Posten og er kendt som en af de skarpeste og mest respekterede kommentatorer herhjemme, hvad enten sportsdramaerne udfolder sig på eller udenfor banen. Hos Discovery får Christian Thye-Petersen ansvaret for den daglige ledelse af de redaktionelle opgaver på sporten med særlig fokus på Discoverys fodboldrettigheder.

Christian Thye-Petersen tiltræder hos Discovery den 1. august 2016

Kilde: Discovery presse

Del på:

Tags:

Gemt under:: TV-Nyt, Branche-Nyt