Ny banecykling serie på Eurosport

| torsdag 20. okt, 2016 11:58 | 1 kommentar

six-day-cykling-eurosportDet københavnske 6-dages løb er med i en ny løbsserie, the Six Day Series. Den nye løbsserie består af fire seksdagesløb der er gået sammen for at løfte niveauet og gøre løbene mere interessante også for tv-kanalerne.

Der er indgået aftale med Eurosport om dækning af de 5 løb og Eurosport kommer også til at fungere som partner i forhold til at få løbsserien til at vokse gennem lokale aftaler på verdensplan.

Der vil i de fire indledende løb være et fælles pointsystem, hvor de 12 bedste par går videre til finalen på Mallorca i marts.

Det første løb bliver i London fra 25 oktober på Lee Valley VeloPark. Eurosport 1 sender live fra kl. 20:30.

Løbskalenderen for Six Day Series ser således ud:

· London: 25 – 30 Oktober 2016

· Amsterdam: 6 – 11 December 2016

· Berlin: 19 – 24 Januar 2017

· København: 26 – 31 Januar 2017

· Mallorca (The Final): 17 Marts 2017

”Med samarbejdet kommer vi til at løfte niveauet for seksdagesløb i Europa og dermed også vores eget i Ballerup. Vi kommer til at få et højere sportsligt niveau, men helt sikkert også en øget interesse fra medier og tilskuere. Alene det, at løbene vil blive vist på Eurosport tilfører ekstra værdi til vores event,” siger løbsarrangør Michael Sandstød i en pressemeddelelse.

Del på:

Tags:

Gemt under:: TV-Nyt

Kommentarer (1)

  1. citiZEN siger:

    Tak for heads-up så blev Eurosport lige noget mere interresant for mig, jeg er glad for cykelløb og deres kommentering er rigtig god, men deres reklameblokke gør at jeg foretrækker at se det via TV2 sport. Men et super tiltag for banecyklingen, som er meget publikumsvenlig 🙂

Skriv et svar