Stofa

Ny aftale giver flere film på Zaptor

feature stofazapperNy aftale med SF Anytime betyder voldsom film-indsprøjtning på Zaptor. Flere hundrede film er landet i shoppen på én gang – og der er mange flere på vej.

Den store vinder ved årets Oscar-fest, ”The Hurt Locker” af Kathryn Bigelow, er der selvfølgelig. Og den fantastiske animationsfilm ”UP” er på selvfølgelig også. Men det samme er flere hundrede andre nye film, som nu er at finde i Zaptors filmunivers. Og filmelskere kan godt glæde sig.

 – Med denne aftale med SF Anytime sikrer vi, at Zaptor i løbet af det næste halve år indeholder op mod 1500 filmtitler, fortæller Martin Sandvad, programredaktør hos Stofa

Stofas Zaptor-kunder er storforbrugere af film – og nu får de altså mange flere og ikke mindst endnu bedre titler at gøre med hos SF Anytime, der er Nordens førende aktør, når det gælder video-on-demand.

 – Det betyder, at vi tager et gevaldigt ryk frem mod at blive landets største filmdistributør, og det betyder, at vi vil få langt flere blockbustere og premiere-titler fremover, siger Martin Sandvad.

Alle de store med

SF Anytime har nemlig aftaler med alle de store filmselskaber som Warner, Paramount og Disney Pixar. Så nu kan man på Zaptor leje alle de nyeste film uden at skulle bekymre sig om at levere filmen tilbage.

Martin Sandvad forudser, at netop film-on-demand vil flytte sig markant de kommende år.

 – Efterhånden som flere og flere danskere tager de digitale muligheder til sig, kommer vi hastigt nærmere og nærmere den dag, hvor alle de nye film har premiere hos os, samtidig med den har premiere i den klassiske og fysiske video-udlejningsbutik, mener Martin Sandvad.

Kilde: Stofa presse

I samme kategori

Back to top button