Nu går den vilde lastbiljagt på HISTORY

| fredag 16. jan, 2015 08:37 | 0 Kommentarer

history channel logoStørre dusører. Skarpere deadlines. Hårdere konkurrence. Den hektiske jagt på forsvundne lastbiler og deres værdifulde fragt byder på masser af drama, når en helt ny sæson af Big Rig Bounty Hunters har premiere på HISTORY® torsdag d. 22. januar.

Hvert år forsvinder tusindvis af lastvognstog med varer for milliarder af dollars i USA, og det kræver folk af en ganske særlig støbning at bringe dem sikkert hjem til transportfirmaerne.

Serien Big Rig Bounty Hunters følger en flok farverige lastbiljægere, som forsøger at opspore de stjålne eller bortkomne værdier. Det er et kapløb med tiden, og alle kneb gælder!

I sæson 2 dyster tre hold i henholdsvis Ohio og Texas om at finde frem til forsvundne køretøjer. Kun det hold, der rent faktisk bringer lasten i sikkerhed, bliver belønnet. Deltagerne kæmper derfor benhårdt i hvert afsnit for at bevise, hvem der er hurtigst, snedigst … eller heldigst.

I Ohio møder vi kæresteparret Big T og Bek, som er det eneste af de seks hold med en kvindelig deltager. De er oppe imod sæsonens ubetingede favoritter, Shawn og Vince, der har hjembragt flere godstransporter i deres karriere end de fleste af konkurrenterne tilsammen. Det tredje team i Ohio er Dave og Don Wolf – enæggede tvillinger og lastbilchauffører gennem 30 år.

Holdene i Texas har alle én eller anden indbyrdes familierelation. Det gælder bl.a. Korchenko og Marshall, hvis fætter Michael tilfældigvis er på et af modstanderholdene. Michaels makker, vicesheriffen Chad, er samtidig Michaels kommende svigersøn. Det sidste hold består af far og søn, Danny og Willie, hvis familie har arbejdet i shippingbranchen i generationer.

Sæsonen begynder på en bidende kold dag i Ohio, hvor de tre hold skal forsøge at redde en ladning værdifulde titanium-proteser fra en tidligere straffet chauffør. Dusøren er på ikke mindre end 8.000 dollars, men pludselig tager sagen en uventet og dramatisk drejning …

Senere forsvinder et vognlæs med influenzavaccine for 1,3 millioner dollars. Chaufføren har fået et slagtilfælde og kan ikke huske, hvor hans lastbil befinder sig. Køleanlægget er desuden brudt sammen, og hvis lastbilen ikke findes meget snart, vil vaccinerne være ubrugelige.

Holdene jagter også en lastbil proppet med mobiltelefoner og elektronisk isenkram til flere millioner, to containere med energidrik til den nette sum af 450.000 dollars, en forsendelse af øl, vin og spiritus til en værdi af 120.000 dollars samt mange andre kostbare varer.

Sæson 2 af Big Rig Bounty Hunters har premiere torsdag d. 22. januar kl. 21.00, hvor seerne kan glæde sig til to helt nye afsnit i forlængelse af hinanden – eksklusivt på HISTORY.

Klik HER for at se lastbiljægerne i aktion!


Vidste du at …

– Over to millioner lastbiler og vogntog kører rundt på de amerikanske veje.

– Gods til en værdi af 30-35 milliarder dollars stjæles eller forsvinder hvert år i USA.

– Forbryderne går især efter lægemidler, forbrugerelektronik og madvarer.

– Det gennemsnitlige tab pr. ladning er 125.000 dollars, men mange løber op i millioner.

– Størstedelen af tyvekosterne eksporteres til bl.a. Paraguay, Venezuela og Colombia

Del på:

Gemt under:: TV og Streaming Guide