Branche-Nyt

Norske Riks TV vælger EET Europarts

rikstv norgeEET Europarts i Norge har underskrevet en aftale med Riks TV om levering af antennepakker til de norske Riks TV-abonnenter.

Riks TV forventer at skulle bruge omkring 25.000 antennepakker årligt. Pakkerne består af et komplet sæt bestående af: Maximum LTE-optimeret UHF-antenne, beslag, kabler og filter. På den måde har montører og kunder alt samlet i én komplet installationspakke.

“Vi har gennem længere tid set på Maximum antennepakkerne fra EET Europarts og drøftet hvilke løsninger, der sikrer kunderne den bedste kvalitet. Høj kvalitet og god afskærmning i udstyret er vigtig, når mobiloperatørerne begynder udsendelsen af 4G/LTE signaler. Vi er meget begejstrede for Maximum produkternes kvalitet og evne til at dæmpe/afskærme for indstrålingen fra 4G-signalerne” siger Frederick Haugwoll, logistikchef hos norske Riks TV.

Også hos EET Europarts er man tilfredse med den indgåede aftale: “Vi har et fantastisk stærkt produktprogram i TV- og antenneudstyr” siger Group CEO John Thomas. “Maximum er vores eget brand, og aftalen med Riks TV bekræfter, at vores produkter lever op til kravene fra selv de helt store aktører på markedet.”   

Kilde: EET Europarts

I samme kategori

Back to top button